Nå, så skulle jeg åbenbart lige høre Danny Kaye skråle ’Woooooooonderful, Wonderful Copenhagen’, mens jeg stod og kiggede ud på et gråt København. Suk!

Smuk i solskin, smuk i regnvejr, smuk klædt i sne. Men i almindeligt gråvejr er København sgu næsten lige så trist som et fabriksområde i det ydre Budapest.

Nej, sludder og vrøvl – København er altid dejlig, Vesterbro er altid dejlig. En hurtig liste over bedste sange om København (Nej, ‘Valby Bakke’ er ikke med lige pt.):

1. Gasolin’ ’Langebro
2. CV Jørgensen ’I En Blågrå Kupé’ (en tilsnigelse jeg ved det godt …)
3. Sods ’Copenhagen
4. Love Shop ’Copenhagen Dreaming
5. Teddy, Chano, Jan og John ’Jeg vil bo på Vesterbro
6. Thåström ’Sønder Boulevard’ (alt: en Jens Unmack-version)
7. Magtens Korridorer ’Nordhavn Station
8. Peter Belli ’Istedgade
9. Love Shop ’Drømmenes København
10. Gasolin’ ’Se Din By Fra Tårnets Top

Jeps, jeg er jo en rockdreng, så der blev heller ikke plads til hverken DGP, Jokeren eller Rockers By Choice …

****

Især Jens Unmack/Love Shop og Magtens Korridorer har ofte beskrevet vores hovedstad, så der er også andre muligheder.

Ovenstående er sikkert de meget indlysende valg, og jeg er sikker på, at jeg har glemt en hel masse andre gode ting. Måske noget Dan Turèll og Halfdan E, mere Sort Sol, andre CV-sange, John Mogensen, nogle gamle protestsange, visesange og udlændinge der har sunget om byen. Eller jazzmusikere, der har truttet i blæserne om byen …

Og så kan man i øvrigt høre Lucinda Williams synge ‘Copenhagen‘ på sit nye, udmærkede album ‘Blessed.

Reklamer