Jeg kan godt lide historien om Chris Stapleton.

I går fyldte han 40 år – men de færreste har kendt countrymusikeren i mere end et par år. For det var først med hans debutalbum ’Traveller’ (2015), at den almindelige musikinteresserede fik ørerne op for ham.

Men han havde naturligvis en lang karriere bag sig. Som frontmand i to bands, The Steeldrivers og The Jompson Brothers, men i endnu højere grad som en glimrende og prisvindende sangskriver gennem 15 år.

Og det er ikke hvem som helst, han har leveret sange til. Brad Paisley, George Strait, Travis Tritt, Brooks & Dunn, Trisha Yearwood, Kenny Chesney, Darius Rucker, Tim McGraw, Blake Shelton, Miranda Lambert, Vince Gill, Alan Jackson …

Jeg kunne også nævne Julie Roberts, Ashley Monroe, Dierks Bentley, Sheryl Crow og sågar Adele. Listen er nærmest uendelig.

Chris Stapleton har også leveret forskellige former for vokalarbejde på en stribe fine countryplader, så man må sige, at han har aftjent sin værnepligt på fabrikken i Nashville.

Derfor er det også så fedt, når hans eget potentiale faktisk får lov at udfolde sig, som det gjorde på ’Traveller’. Selvom det skete forholdsvis sent i livet og karrieren.

Det album blev en stormende succes og vandt bl.a. en grammy for årets countryalbum i februar 2016. Det gjorde ikke noget skidt for hans pladesalg.

Nogle måneder forinden havde han også vundet priser ved CMA Awards, hvor han optrådte med Justin Timberlake. Det gjorde absolut heller ikke noget skidt for hans pladesalg.

Albummet kredser om emner som tab, sorg og fortrydelse og er fremragende produceret af Dave Cobb (Jason Isbell, Sturgill Simpson, Brandi Carlile, Colter Wall, Ashley Monroe, Lindi Ortega m.fl.), og Stapletons rå, soulfulde stemme kommer virkelig frem. Og man undres over, hvorfor der skulle gå så længe …

Han har efterfølgende udsendt yderligere to album, ’Songs from a Room’ vol. 1 og 2, og de har begge klaret sig godt – uden dog at have samme gennemslagskraft som solodebuten havde.

Her følger tre af hans solosange – og tre sange, han har skrevet til andre.

Chris Stapleton har skrevet en stribe hits og Grammy-vindere, men jeg har valgt nogle andre som mine egne favoritter. Den første er fra Lee Ann Womacks glimrende 2005-album ‘There’s More Where That Came From’, hvor han har skrevet titelsangen. Albummet i sin helhed og især nummeret ‘I May Hate Myself in the Morning‘ kan stærkt anbefales.

Han har også leveret den her til Alison Krauss – og som altid er det jo guld, der kommer ud, når hun åbner munden.

Det sidste valg falder på ‘Say Something’, der er et af tre numre, han har skrevet til Justin Timberlakes seneste (ellers skuffende) album. Han synger selv med her, og det er klart en af de bedste sange på albummet.

 

Reklamer