Fremragende jazz i Kolding

Det var jazz, det var enormt godt, og det var i Kolding. Og Jazz kan jo være virkelig irriterende, hvis det f.eks. er sådan noget fusions-noget eller tissemandsjazz, men det kan også være fantastisk, endda selvom det foregår i Kolding. De var fire mand på scenen, og tre af dem kom fra Glasgow, og jazz fra Glasgow kan åbenbart også være enormt godt. Den sidste kom fra London, det var ham på keyboard, og han kender og har gået i skole med eller spillet med alle de her andre jazzfolk fra London som Nubya Garcia, Sons of Kemet, Comet Is Coming, Yussef Dayes, og hvad pokker de nu hedder alle de her unge katte, som har fornyet genren de seneste 10-12 år eller noget i den stil. De fire her kalder sig Corto.Alto, eller egentlig er det et projekt centreret om den ene af dem, som hedder Liam Shortall, og det er jo lidt sjovt, for Corto.Alto kan man vist oversætte til noget á la short and tall, og han var helt klart i den høje afdeling af de fire, selvom han hedder noget med short. Haha. Han var også ræddi, ræddi go’, jo. På bas og samplet bas og på trombone, og han er åbenbart sådan en fyr, der allerede som helt ung blev betegnet som lidt af et musikalsk geni, og det her var i hvert fald sådan noget, hvor man lige spidsede ører og rykkede frem i lænestolen – for sådan nogle var der stillet frem i salen i det, der hedder EWII House, selvom vi konsekvent omtalte det som Evil House, som er sådan et gammelt industrianlæg ligesom f.eks. Pumpehuset, og den slags steder er jo fantastiske at konvertere til spillesteder. Evil House var oprindeligt byens elværk, men fungerer nu som ”nødvarmecentral for byens fjernvarme”, kan jeg læse mig til. Der var også stillet gamle sofaer frem, for lad os bare sige, at der ikke var helt udsolgt, og så syner publikum jo af lidt mere i den slags opstillinger, end hvis de bare stod op ad væggene og glanede som dovne, rygende teenagere i en socialrealistisk dansk film fra 70’erne. Og der var nok at glo på, for de havde travlt på scenen. Vilde, ekspressive blæsere, en fænomenal trommeslager, der altid helt ubesværet og i fuld kontrol havde afsindigt travlt, og så ham keyboardspilleren fra London, som ofte lagde fine lyse og rolige toner ind i travlheden. De havde styr på alt, hvad de lavede, og det havde de garanteret også aftenen før i Warszawa og igen i aften i København og i morgen i Aarhus, for de virkede som sådan nogle typer, der bare har styr på det og vedlige præcist, hvad de laver, endda helt uden sikkerhedsnet, og det er jo ikke altid, man oplever det. Indimellem lød det næsten som drum’n’bass, indimellem var det dubbet, men det var jazz, og det var enormt godt, og vi er jo nogen, som stadig er rasende på corona, fordi det lort snød os for en Sons Of Kemet-koncert på Loppen, og den får vi jo aldrig tilbage. Dels er de alt for store nu til Loppen, og dels er de jo sådan set også gået i opløsning, hvilket jeg selv havde glemt, men blev mindet om af DJ Hulrum aka Carsten Ullum, som jeg havde lokket med til jazz i Kolding. Men deres plader eksisterer, og de er værd at høre, og medlemmerne laver jo alt muligt forskelligt musik, for det gør sådan nogen jo. Og det er fedt, når det er de dygtige, der gør det. Shabaka Hutchings hedder en af dem, en anden hedder Tom Skinner, og han slår på trommer, og det gjorde han forleden i KB Hallen sammen med et par fyre fra nogen, der hedder Radiohead, men nu kalder sig The Smile. Og de er også enormt gode, jo. Og på en måde også lidt jazzede. Men på en anden måde end Corto.Alto. Og på en måde er jeg nu lidt mindre rasende over den aflyste koncert med Sons Of Kemet. Men det er alt sammen musik, og det er der virkelig meget af derude, ja, man kan blive helt forpustet ved tanken om al den gode musik, man gerne vil høre, men det gode er, at man jo bare kan høre noget af den. Man kan sætte en plade på, smide sig i sofaen, lytte og trække vejret helt roligt, eller man kan iføre sig sin yndlings-David Bowie-tshirt og sin fineste sorte hoodie og smutte ud til et spillested og blive helt glad eller måske rasende over det, der foregår på scenen. For den foregår jo hele tiden, den der musik. Og indimellem er det bare virkelig, virkelig godt. Som det der jazz i går i Kolding. Og i dag er der noget andet, der skal høres.