Hvor skal vi kreditere i dag?

ALLE ved, at ’Hvor skal vi sove i nat?’ er skrevet af Ivan Pedersen. Altså, at teksten til Labans store hit fra 1982 er skrevet af Pedersen.

For alle italienere, især AC Milan-fans, ved, at sangen oprindeligt udkom året før med titlen ’Sarà Perché Ti Amo’ med gruppen Ricchi E Poveri – som ikke er en duo bestående af Ricchi og Poveri. Det betyder ”Rig og Fattig” (eller måske de rige og de fattige), og ’Sarà Perché Ti Amo’ betyder noget á la ”måske er det, fordi jeg elsker dig”, og det er vist meget godt, at Ivan Pedersen fandt sine egne ord, der passede bedre til melodien.

På Spotify vil man derfor se den danske sang være krediteret til Pedersen og de tre sangskrivere fra originalen – Farina, Ghinazzi og Pace. Altså bortset fra, at der står A. Pedersen og FARIANA …

Spotify er sløjt til krediteringer, udgivelsesdatoer, adskillelse af kunstnere med samme navn og den slags, for nogen, overflødig fakta. For andre er den slags fakta vigtigt. Måske endda for kunstnerne selv. Og de personer og selskaber, der skal have tilsendt pengene for afspilningerne, har vel også en vis interesse i, at den slags bliver fordelt korrekt.

Der er masser af eksempler på, at krediteringerne ikke sker korrekt på Spotify, og man skal altså være varsom med at stole på oplysningerne.

Apropos Laban er der stor forskel på, hvem der står som sangskriver på henholdsvis ’Kold som is’ og den engelske oversættelse ’Love in Siberia’. Og af en eller anden årsag har I. Pedersen følgeskab som sangskriver på ’Love in Siberia’ af den pladeselskabsmand, der har sammensat et par opsamlings-udgivelser med Laban, men vist næppe har bidraget med noget til selve musikken.

Lad os bare vende tilbage til ’Hvor skal vi sove i nat?’. For Ivan Pedersens danske ord var faktisk så gode, at der efterfølgende var nogle svenskere, der brugte dem til deres version med titlen ’Var ska vi sova inatt?’. Og her for et par uger siden udkom så en ny svensk sang med titlen ’Hur ska jeg sova inatt?, og lytter man til sangen, er det ganske rigtigt en opdateret version af den danske version af den italienske sang. Men det siger krediteringerne ingenting om.

De ganske populære Norlie & KKV har allerede næsten 700.000 afspilninger af sangen på Spotify, og det er næppe mange af lytterne, som kender til hverken den danske eller den italienske oprindelige version.

Hver eneste uge er der talrige eksempler på nye sange, der ikke krediteres korrekt. Der stjæles med arme og ben, der sker administrative fejl, og ting går tabt i processerne, når produktions- og sangskrivningsfabrikker sender deres produkter (inklusive bevidste eller ubevidste “inspirationer”) på tværs af verden og gennem mange forskellige led, før de ender i færdige sange hos de måske helt uvidende musikere. Og der handles med krediteringerne, så uanset hvad, er krediteringer heller ikke altid lig fakta. Men tag nu denne nye tyske sag, der minder gevaldigt om flere forskellige sange, ikke mindst ’Bohemian Like You’ med Dandy Warhols.

Intet sted står der Courtney Taylor som sangskriver, hverken på YouTube eller på Spotify.

I dag er det meget normalt, at musikere køber alle rettighederne til (dele af) sange og derfor både kan påstå, at de selv har skrevet dem, og samtidig får hele indtjeningen. Eller at den fortolkede kunstner gerne vil se sig frabedt at være med på krediteringerne til den elendige nye version …

Andre gange vil man se, at 10, 20 eller måske endnu flere personer er krediteret som sangskrivere på én enkelt sang. Producere, samplet musik, professionelle sangskrivere, bidragsydere med små brudstykker tekst eller musik – og måske endda musikerne selv!

Men slagsmål om rettigheder, krediteringer, samplinger, tyverier og plagiater har eksisteret i hele populærmusikkens levealder. Jeg forstår faktisk godt de kunstnere, der sælger rettighederne til deres musik, inden de dør. De slagsmål, der stort set altid opstår mellem arvinger, selskaber m.m. er ikke kønne, og så er det trods alt lettere at dele en sum penge.

Det er kompliceret, og Spotify har naturligvis ikke det endegyldige svar på alle disse spørgsmål. Pladeselskaberne og publishing-firmaerne har større ansvar for at taste korrekt, men man undres alligevel over Spotify jævnligt. Tag bare denne sang:

Den udkom oprindeligt på Jamaica i 1976 (i første omgang som ’Police and Thief’), på album i 1977, og allerede samme år udgav The Clash en punket version af reggaesangen på deres debutalbum.

Clash-versionen er på Spotify helt korrekt krediteret sangskriverne Junior Murvin og Lee Scratch Perry – men på Murvins egen version dukker pludselig en helt tredje sangskriver op, nemlig Fraser T. Smith.

Han er en engelsk musiker og sangskriver, der er født i 1971 og altså var fem år gammel, da han åbenbart var med til at skrive denne reggaeklassiker på Jamaica …

Jeg kan ikke søge mig frem til nogen som helst forbindelse eller forklaring, så hvordan dukker sådan noget op?? Måske er han arving til en, der har købt rettighederne el.lign.

Men det bliver endnu mere spøjst, for der er netop udkommet en sang ved navn ‘Tjuven’ med det svenske projekt Civil Polis – som på en eller anden måde er relateret til et af 90’ernes og 00’ernes store svenske hiphopnavne, Infinite Mass.

Sidste halvdel er tydeligt bygget på ‘Police & Thieves’, men igen er der ingen kreditering. Teksten er kort, men simpel. Og sigende:

Det här är CIVIL POLIS
Tar din låt
Tar ditt beat
Det här är Infinite Mass
Numera kallat CIVIL POLIS

Ligegyldigheden overfor såvel ret og rimeligt, som overfor fakta er udbredt, uvidenheden er enorm, Spotify er mærkeligt, og man kan ikke stole på deres “fakta”.

Spotify passer på den måde fint ind i vores postfaktuelle samfund.