Yndlingsbutikken – Amoeba Music i Hollywood

At være derinde er – antager jeg – lidt som at være ADHD-barn på sukkerchok juleaften.

De har nærmest alt, og det er endda til at betale. Det er det rene guld, lige til at plukke ned fra hylderne. Det er naturligvis i Amoeba Music i Los Angeles.

Åh, den dag jeg opdagede den butik … Af sted på egen hånd i den gigantiske by, kørende på Sunset Boulevard. Hov, hvad var det? Smide bilen og åbne døren på hjørnet af bygning nr. 6400. Og så åbenbarer der sig et enormt rum med plader over det hele. På vinyl eller cd, nyt eller brugt. I alle tænkelige genrer, velassorteret og til amerikanske priser, som er en del under de danske.

For en pladesamler er det paradis. Et rent orgie af en pladebutik. Og meget langt fra de sparsomt besatte hylder i Thoma Radio i Ullerslev i 70’erne, der sendte os på cykelture til Henning Nielsen eller Freddy Hansen i nærliggende Langeskov og Kerteminde for at købe plader, der kunne tilfredsstille os og udvide sortimentet fra de kassettebånd vi optog fra radioen …

’Verdens største uafhængige pladebutik,’ som Amoeba kalder sig. Med butikker i San Francisco, Hollywood og Berkeley i Californien. Det er godt nok langt at rejse, men det er lige før, flybilletten er betalt af det, man kan spare på pladerne i forhold til eBay eller danske priser …

Så er problemet kun det sædvanlige lufthavnstrick med en alt for tung pladetaske fyldt med vinyl, medbragt som håndbagage.

– Medbringer De noget håndbagage?, lyder spørgsmålet fra check in-personalet.

– Ja, jeg har denne, svarer vinylsamleren og kan en enkelt gang mønstre et løft af pladetasken frem foran sig og op i skulderhøjde uden at fortrække en mine, selvom ens arm- og skuldermuskler er ved at sprænges.

Puha! Den gik igen …

Førstetrykket af ’This is It’ med The Strokes, den pink udgave af Tori Amos-pladen ’Under the Pink’, en gammel Jackson Browne-plade med ’det rigtige cover’, en promoudgave fra Erykah Badu eller Moloko eller måske en længe savnet 7”-single med R.E.M.

Ja, sågar ’Life’-pladen med The Cardigans og det oprindelige UK-tryk af 10”-singlen Black Market Clash med The Clash har jeg fundet i Amoeba. Man kan finde alt muligt. Også langt mere obskurt end mine rockindkøb. De ligger f.eks. inde med gamle vinyl- og lakplader, der stort set ikke findes mere, og som de derfor har digitaliseret og meget kontroversielt sat til salg som mp3-filer via deres hjemmeside.

Men man kan naturligvis også finde helt almindelige, nye og brugte cd’er. Også danske af slagsen, der på en eller anden måde har fundet vej over Atlanten. Måske medbragt af en dansker, måske sendt til en person i musikbranchen, der aldrig fik lyttet til den. Jeg fandt f.eks. Saybias debutplade på cd til 20 kr. og købte den naturligvis …

Det var såmænd også der, jeg købte det for længst udgåede førstetryk af White Stripes-albummet ’Elephant’ på rød og hvid vinyl kort efter udgivelsen for ti år siden. Netop den plade er blandt de plader, der genudgives på Record Store Day. På sort/rød og hvid vinyl i et limiteret oplag, som man ikke kender størrelsen på. Måske er jeg heldig at finde den i Route 66 i morgen, måske finder jeg den alt for dyrt på eBay. Eller måske finder jeg den i Amoeba, hvis jeg er så heldig at komme til Los Angeles igen.

Og så tør jeg slet ikke tænke på, hvor meget jeg ville gå amok derovre i morgen, for jeg tvivler på, at der udgives mange engelske og amerikanske plader til netop denne dag, som ikke kan findes i Amoeba.