Fem RF18-anbefalinger og tre dilemmaer

Kokoko!, lørdag, 19.00, Avalon

Et band, der laver deres instrumenter af skrot og affald, de finder på gaden, og bygger et studie af gamle madrasser og ødelagte bordtennisbord? Ja, tak! Især, når de tilmed får noget godt ud af det. Og det gør det congolesiske musikkollektiv Kokoko! fra den spirende musikscene i hovedstaden Kinshasa, der bl.a. også har givet os Konono No. 1, Mbongwana Star og Staff Benda Bilili.

De formår med deres hjemmelavede instrumenter at lave hypnotisk dansemusik, der samtidig er enormt rytmisk, melodisk og stemningsfuld og har noget smådystert og sensuelt over sig. Jeg tænker, at det her kan blive en særdeles medrivende fest. Nummeret ’Tokoliana’ er fremragende, og den nye ep ’Tongos’a’ er det samme. Eneste anke på forhånd er egentlig, at koncerten ligger, mens der stadig er dagslys. Det ville være en perfekt nattekoncert. Men det kan man jo også sige om så mange andre koncerter …

Øvrige anbefalinger:
First Aid Kit, torsdag, 16.00, Orange
Massive Attack, fredag, 1.00, Orange
Danny Brown, lørdag, 17.00, Avalon
Vince Staples, lørdag, 21.30, Apollo

Dilemma: Stormzy vs. Oh Sees, torsdag

Hmm …! Den er satme svær. Har man på det tidspunkt af døgnet lyst til noget af det bedste, britisk grime kan byde på, eller noget af det bedste smadderrock derude for tiden? Det er den slags beslutninger, der rationelt set kun kan træffes irrationelt på det givne tidspunkt. Og så kan det naturligvis påvirke ens beslutning, om man ankommer til et overfyldt Arena-telt med alle dem, der er gået direkte videre til Stormzy efter Bruno Mars på Orange. Så kan løsningen med John Dwyer og co. til en klassisk rockkoncert på dertil indrettede Pavilion give total mening.

Men hvis man så Stormzy på Apollo for to år siden, er man ikke i tvivl om, at der venter noget stort. Blandt mange svære valg – som My Bloody Valentine vs. at beholde hørelsen og forstanden intakt, Massive Attack vs. at gå i seng, Stefflon Don vs. Laurel Halo vs. VM-kvartfinale, Danny Brown vs. VM-kvartfinale, Anderson .Paak vs. at køre hjem – er dette et af de sværeste for en genreskizofren festivalgænger. Sammen med Charlotte Gainsbourg vs. Nine Inch Nails. Og:

Dilemma: Nines vs. Benal (vs. VM-kvartfinale), fredag

Det er sjældent, man får muligheden for at opleve danske artister i et miljø, hvor de kan peake. Som L.O.C., Suspekt eller Trentemøller på Orange eller som Marvelous Mosell, der pludselig spiller for titusindvis af glade og dansende gæster i solskinnet på NorthSide. På samme måde kan Benals koncert på Arena blive definerende for den danske duo, der lige nu rammer et godt miks af hiphop og de øvrige genrer, de benytter sig af. Og så er de samtidig sjove! Og forestillingen om et proppet Arena-telt fyldt med hiphopelskende, festklare og forventningsfulde festivalgæster er virkelig tiltrækkende. Det er sådan et øjeblik, man gerne vil opleve.

Men samtidig er det sjældent, man kan opleve de engelske rapmusikere på dansk grund. Måske rider genren lige nu på bølgen ned, måske surfer den kun lige på overfladen af den tredje bølge, der blot bliver endnu større, inden den rammer klipperne. Stormzy og Skepta har allerede demonstreret deres enorme kvaliteter på Roskilde, og Nines har også et kæmpe potentiale.

Tidligere narkohandler, opvokset i bandeland, storebror skuddræbt, en serie af mixtapes inden gennembruddet. Samarbejder med folk som J Hus og Ray BLK (se video ovenover) og tekster om fortiden og græs hører også til. Det lyder klassisk. Og så har han en sang, der hedder ‘Tony Soprano’ På det punkt mangler Benal helt klart en sang, der hedder ‘Kim Bodnia’ eller ‘Franke’. Det lyder også, som om Nines er aggressiv, men det er han ikke. Han leverer faktisk ret smooth og tilbagelænet gaderap, hans flow er glimrende, og april-albummet ’Crop Circle’ er virkelig godt. Det var debutalbummet ’One Foot Out’ også.

Og forestillingen om en proppet Apollo-scene fyldt med hiphopelskende, festklare og forventningsfulde festivalgæster er virkelig tiltrækkende. Det er sådan et øjeblik, man gerne vil opleve. Men det sker næppe. Og man kan selvfølgelig også bare se VM-kvartfinale i fodbold, så er man ude over det dilemma …

Kelly Lee Owens + Anderson .Paak vs. De Underjordiske & Fribytterdrømme + Mike Skinner, lørdag

Det er et af de her klassiske ‘hvis jeg skal nå det, kan jeg ikke nå det andet, men jeg kan nå noget tredje bagefter, selvom jeg så ikke kan nå noget helt fjerde, som jeg kunne have nået, hvis jeg havde valgt det andet’-problem … Det er vel ikke så svært at forstå?

Fire navne, man gerne vil se, men de overlapper hinanden trip-trap-træsko. Og man ved, at man på sidstedagen ikke gider spæne frem og tilbage for i det mindste at opleve lidt af alle fire. Så må man vælge! 1+3 eller 2+4. At alle fire kunstnernavne så tilfældigvis er vildt lange og ikke kan klemmes ned i en brugbar overskrift, er noget helt andet. Og jeg har jo ikke engang tilføjet “& the Free Nationals” til Anderson .Paak (se video ovenover) eller “& Murkage Present Tonga” til Mike Skinner. Ok, nu er det nonsens, men det rammer så sikkert også meget godt stemningen sent på sidstedagen, hvis man virkelig kan holde ud så længe.

Mulighederne ridset ganske kort op:

1) Kelly Lee Owens udgav sidste år sit debutalbum med virkelig stemningsfuld techno, der visse steder er nede i ambient-niveau. Det er virkelig godt. Læg dertil muligheden for at slutte festivalen af med Anderson .Paaks gennemmusikalske, stramme og sprudlende soul, jazz og hiphop. Hans koncert for to år siden var eminent.

2) Fribytterdrømme og De Underjordiske. Det bedste, den danske scene for psychedelisk rockmusik kan byde på lige nu, har slået pjalterne sammen til en dobbeltkoncert. Det kan blive ganske syret. Og så kan man bagefter lukke ned med noget, der med stor sandsynlighed bliver festligt og vil pine den sidste energi ud af danseskoene, nemlig Mike Skinner aka The Streets med sit DJ-projekt.

Men man kan jo også bare tage hjem, fordi man er træt af at falde over campingstole og simpelthen ikke er i stand til at overskue programmet og udtale kunstnernavne, der ikke blot er et kort ord med æ, ø eller å.