’17 Days’.
En af de bedste B-sider, der nogensinde er sendt på markedet. Et nummer bedre end langt de fleste A-sider og blot et af mange beviser på, hvor musikalsk Prince var.
I dag er der kommet et ’nyt’ Prince-album med demoversioner fra 1983, ‘Piano & a Microphone’, hvor man kan høre Prince alene ved pianoet synge sig igennem en stribe sange, hvoraf enkelte i dag er klassikere, bl.a. ’Purple Rain’. Det er naturligvis fremragende.
Men ’17 Days’ altså …
Den oprindeligt udgivne version er møghamrende funky og upbeat – nærmest munter – selvom den handler om mistet kærlighed.
Denne demoversion er mere alvorlig og lavmælt. Den er stadig funky, og teksten er så inderlig, som man kan ønske sig. Den rammer måske bare endnu hårdere, for smerten og ensomheden står endnu tydeligere frem, som Prince sidder der alene ved pianoet. Og i øvrigt undervejs giver instruktioner om at skrue ned for vokalen eller laver lufttrommelyde.
Prince er fænomenal på guitar – men det er han altså også på piano. Hold nu kæft, hvor er det her bare et flot stykke musik. Og hvis det her (trods demolyd) er udtryk for niveauet på det, der ligger og gemmer sig i hans lilla skuffer, så ser jeg godt nok frem til mange år med posthume udgivelser. For en gangs skyld.

Discover more from SnabRocks
Subscribe to get the latest posts sent to your email.