Sådan kan en plade også drille

Aha, den er spejlvendt!

Den var alligevel ny for mig.

Der kan jo være mange små udfordringer eller drillerier ved at afspille plader, men det var første gang, at jeg kom ud for en flexi-single med to sange, der skulle afspilles på ”den forkerte side”.

Så her er dramaet, som det udspillede sig en grå mandag eftermiddag:

Jeg satte nålen ned i indløbsrillen, men hov, den løb den forkerte vej – ud mod plademåtten. Og lyden af nål mod plademåtte er en ubehagelig lyd på niveau med fingernegle mod tavle eller opstart af tandlægebor. Så jeg prøvede at sætte nålen ned lidt længere inde, men det samme skete.

Aha, tænkte jeg. Det er sådan en drilleplade, som skal spilles indefra og ud, men nej, der kom kun støj, så jeg satte nålen ned midt inde i en af de to sange. Stadig kun støj. Ok, mærkeligt.

Men jeg vendte den om og prøvede så at afspille den forkerte side, og det gav heldigvis det ønskede resultat – jeg kunne lytte til de to sange med The Jam, ’Pop Art Poem’ og ’Boy About ’town’.

Den gennemsigtige, gule single skulle altså spilles på den side, hvor teksten står spejlvendt. Og der står jo faktisk også med småt et sted i midten ”flip to play”, men hvem læser lige al tekst inden afspilning?

Der er jo andre ting, der kan drille, når man skal spille sine plader. Tekst, der er skrevet så småt, at læsebrillen skal frem, f.eks. … Her er tre af slagsen:

Hastighed

Indimellem aner man ikke, ved hvilken hastighed, pladen skal afspilles, hvis det ikke står på label’en. Og det kan faktisk godt tage et par minutter af en Trentemøller-plade, før man finder ud af, at hastigheden er forkert.

LP’er, der skal spilles på 45 rpm, 7” singler, der skal spilles på 33 – og så er der 12” maxisinglerne, hvor det hele er et stort virvar uden regler. 33 eller 45? Ingen ved det. Og sværest er det så, når de to sider skal spilles på forskellig hastighed. Skulle det nu være morsomt?

Sidemarkering

Indimellem er der heller ikke markeret på label’en, hvilken side det er. A eller B (1/2, I/II om man vil). Så skal man måske nærstudere bogstaverne i udløbsrillerne for at finde svaret. Og det er svært uden skarpt lys og læsebriller. Men et album skal jo høres fra start til slut. Kunstnerne og deres A&R/PR-folk har jo lagt stor omtanke i rækkefølgen, så det er ikke helt ligegyldigt. Men det er selvfølgelig ok sjovt, når den ene side hedder 2, og den anden B …

Cover

Det er fedt, når der er gods i en udgivelse. Vægt, kvalitetsprodukter! Men det er eddermame også irriterende med et cover, der er lavet af så tyk og stiv pap, at man knap nok kan få pladen tilbage i coveret uden opgivende og rasende at mase den ind med ødelagt innersleeve til følge og lovning til sig selv om aldrig nogensinde at spille de idioters musik igen.

Der er også dem, der synes, det er sjovt at lave åbningen på den forkerte side, til venstre, suk. Men topåbning er toppen!

The struggle is real!!!