Dance 22 – 50 af de bedste

Det er jo svært med overbevisning at påstå, at jeg har ramt floor ret mange gange det seneste år … -hundrede. Men derfor kan man jo godt holde af elektronisk musik og musik konstrueret til dansegulvet.

Især når det swinger eller bygger op og river ned eller dyrker monotonien helt derud, hvor hjernen kobler fra, og kroppen overtager. Og selvom byggeklodserne ikke er forandret meget de seneste år, så kommer der jo stadig god musik, der kan alt det. Masser, faktisk.

Min liste med 50 eksempler fra året, der gik, åbnes med Karol G, som jeg synes, er glimrende dansepop, der på mange måder minder mig lidt om Dua Lipa. Det er simpelthen bare godt, ikke så meget pis. Colombianeren er gigantisk i de latinske lande, men i Nordeuropa er hun ikke rigtig brudt igennem endnu.

Albummet ’KG0516’ fra 2021 har flere store hits, men det er ikke min opfattelse, at det er noget, der – på trods af begejstringen for en masse latinsk inspireret musik de senere år – er slået igennem herhjemme. Måske bortset fra Tiësto-samarbejdet ’Don’t Be Shy’, der har fået lidt airplay i DR.

Men vi taler altså om sange, der er streamet flere hundrede millioner gange og har store navne som Nicki Minaj og J Balvin på gæstelisten.

Nå, men hun har fået lov at åbne min liste, hvor der er blevet plads til en masse disco fra Roosevelt, Purple Disco Machine, Jessie Ware m.fl.

Der er også nyt fra veteraner som Marshall Jefferson, Leftfield, Electribe 101 og Orbital, men det er ”nyere” navne som Maya Jane Coles og Bicep, der bliver ved med at levere lige ind i min bog. Og så er der selvfølgelig også blevet plads til Robyn to gange som gæstevokalist …