Ugens SnabListe: Danmark 2003

2023. Så er det allerede 20 år siden … at Raveonettes udsendte ‘Chain Gang of Love’. At Mew udsendte gennembrudsalbummet ‘Frengers’. At Kashmir kæmpede sig op og endte med et triumftog ovenpå ‘Zitilites’-albummet med ‘Rocket Brothers’, ‘Aftermath’ og ‘Surfing the Warm Industry’.

Det er 20 år siden, Tim Christensen og en tv-serie fik mange folk til at synge ‘Right Next to the Right One’, og Tim fik for alvor gang i karrieren igen post-Dizzy med ‘Honeyburst’-albummet.

Andre sang om en ‘Elskovspony’ eller en ‘Superstar’, og måske kan man også sige, at dansk rap fik et stort publikum med hits fra f.eks. L.O.C., Suspekt og Jokeren. I dag synes jeg, Suspekt er sjovest at lytte til af de tre store spillere.

Det er også 20 år siden, Rune RK første gang udsendte ‘Calabria’, som fire år senere igen blev et hit i versionen med Natasja på vokal. Der var også grøde i dansegulvsmusikken på Rust, hvor Puddu Varano sang på sidste vers, men så kom Morten Varanos Slow Train (Soul)-projekt da bare med på en Hotel Costes-compilering.

Djosos Krost, B&B International, en fyr ved navn Trentemøller, EMO, Bliss, Malkin Zany og Hess Is More rumsterede, og Music For Dreams udsendte den første ‘Luftkastellet’-compilering. Og Blue Foundation tog et stort spring op og ud med ‘As I Moved On’ – singleforløberen til ‘Sweep of Days’.

Og så var 2003 også året, hvor Djuma Soundsystem udsendte ‘Les Djinns’, men efterfølgende fik fingrene i maskinen for … uautoriseret sampling og kom til at betale dyrt for det. Men der var liv i de danske dansemusikmagere.

Mens On Trial udsendte en opsamling, tog Baby Woodrose også et stort spring op og ud med ‘Money for Soul’-albummet, som stadig består lakmustesten her 20 år senere, mens Floss-lømlerne i The Breakers udsendte deres første single og viste, at der også var nyt liv på garagerockscenen.

Efterklang dukkede op med ep’en ‘Springer’, Figurines udsendte debutalbummet ‘Shake a Mountain’, og Moi Caprice samlede op på deres singleudgivelser og udsendte et fint debutalbum. Simon Gylden var et andet, spændende nyt navn, mens der var solide plader fra ældre kendinge som Nikolaj Nørlund (‘Tændstik’) og Olesen-Olesen (‘Hårdnakket idyl’).

Sidstnævnte havde som vanligt den finurlige poesipen fremme – og ‘Hårdnakket Idyl’ er eddermame en sjov indkapsling af insisterende danskhed.

Her er nogle af mine favoritter fra året, der hermed udgør ugens playliste – og ‘Calabria’ kan høres nedenunder.