#RF23-Snabshots

Her er mine egne tweets fra den årlige “Snapshots, strøtsnker og eurekamomenter”-dækning med Bloggers By Choice:

ONSDAG

Onsdag, 12.46: Beeep! Nu har overvågnings-Roskilde allerede fire oplysninger om, hvor jeg har været hvornår. Jeg har været her i 20 minutter. Det er simpelthen en skændsel. Det kunne egentlig være ret fedt, hvis Roskilde med alle de fine værdier prøvede at give (især) de unge et sted, hvor de netop ikke blev overvåget, kontrolleret og registreret i hoved og røv. 

Onsdag, 13.39: Grandstand er nu en bar. Selvfølgelig. Lad os da tage sejlerskoene og de røde hørbukser på og dele en flaske rosévin, mens vi bliver underholdt.

Onsdag, 14.06: Campingstolenes kirkegård! Midt i følelsen af en gennemreguleret og topkommercialiseret festival med cava to go-bar og champagne lounge, der er en oppustet guitar fra at blive Skanderborg Festival, er der heldigvis altid den slags opmuntringer at finde … 

Onsdag, 16.18: Bedste mødested. ”Gaia” er sådan set bare Pavilion med et dårligt navn. Med Gutter-baren lige til venstre. Alt er ved det gamle, bare 300 meter til højre.

Onsdag, 17.59: Scowl er superfint. Masser af vrede, hardcore punk, grønt hår. En halv time er fint. Videre.

Onsdag, 18.18: Fever Ray lyder som håbet sindssygt fedt. Helt klart, dybt lydbillede, og det er højt. Kammerat får besked om, at han befinder sig i et ”støjende miljø”. Alt er godt – men pas nu på; RF23 i en nøddeskal.

Onsdag, 19.10: ‘Shiver’, ‘Carbon Dioxide’, ‘If I Had a Heart’. Efter et måske lidt for langt forspil er der masser af højdepunkter i en virkelig god Fever Ray-koncert. Det var der brug for.

Onsdag, 19.42: Copenhagen-dong! Big Joanie på Pavilion: ”Det er første gang, vi er her i … Copenhagen.”

Onsdag, 20.23: Suk! Nu er der også en fra publikum på scenen for at twerke. Ivorian Doll er virkelig … ingenting. Intet! I bedste fald skitser til et eller andet. Tager mig til tindingerne, får Red Hot Chili Peppers-flashbacks.

Onsdag, 21.15: Nej. Brasiliansk, men nej. Bala Desejo på Gaia. Så generisk som husorkestret på Oslo-båden, tænker jeg ondsindet. Og siger det muligvis også. Ivorian Doll-oplevelsen sidder stadig i mig.

Onsdag, 21.44: Lorna Shores backtrack-pumpede symfoniske metal hjælper ikke på situationen. Slet ikke, da lydmanden tilsyneladende falder i søvn over faderen og skruer op på 11 for de keys, der ikke er på scenen.

Onsdag, 21.54: Pitkøen foran Orange til nogen, der hedder Orange Orbit og Second Chance. Lyder lovende. Kunne teoretisk set være rock.

Onsdag, 21.56: Alien knepper ko! Fyren, der bærer rundt på dem, har en t-shirt på med … Alien knepper ko. De er nu blevet så legendariske, at de kan købes på en t-shirt på ”Danmarks rockmuseum” Ragnarock (med den pænere titel ”Alien boller ko”).

Onsdag, 22.25: Kendrick Lamar er dygtig.



TORSDAG

Torsdag, 12.01: Fucking DSB!!

Torsdag, 13.46: Jeg ved ikke, hvad der foregår i det her telt dybt inde i backstage-området, men jeg kan godt lide tanken om, at Gnags måske sidder på spring, hvis der kommer et afbud. #GnagspåOrange

Torsdag, 13.47: Altså, i går var vi nødt til at tjekke, om det måske var Peter A.G., der stod under en bøgegren i en eller anden form for Gnags-protest foran Orange til Kendrick Lamar. #GnagspåOrange

Torsdag, 14.47: Umiddelbart ligner MOR ikke MØ, dengang hun sang ’Fisse i dit fjæs’ i punkduoen MOR. Desværre. De ville ellers nok kunne levere en god koncert på 17 minutter. Disse MOR er svenske og lyder svenske. Desværre er her ikke ret mange svenskere i publikum. Savner MOR. 

Torsdag, 16.35: WroskilDØH! Efter sin Copenhagen-dong har J.I.D. haft geografi-undervisning med det fyldte Arena-telt. Godkendt.

Torsdag, 18.20: En højst usædvanlig sætning fra Fez – ja, jeg vil næsten påstå, at den aldrig er hørt før: ”Nu vil jeg godt ind og høre noget rock”. Spotning af band-t-shirts i køen til Soul Glo har tydeligvis påvirket den plagede mand.

Torsdag, 19.06: Afsløring tikker ind. Christopher og Lukas Graham spiller til JammJam. Wow! Soul Glo har tydeligvis også fået beskeden, for det hele sprænger i luften. Knyttede næver og vilde hop.

Torsdag, 19.11: Sangeren Alli Logout fra Speciel Interest, der også blev spottet ude på pladsen til Ethel Cain, har tilsyneladende også fået JammJam-nyheden og drøner på scenen til Soul Glo. Alt går amok. Amok, siger jeg! Det hele slutter lidt efter. 35-40 hårde, intense minutter i grisestien. Svinefedt!

Torsdag, 20.37: Copenhagen-dong! Denne gang Alli Logout fra Special Interest, der har været her hele dagen.

Torsdag, 20.55: Efter intens start med ’Concerning Peace’ med ”violence”-råbet, ’Disco III’ med ”sodomy and LSD”-råb og den groovy ’Cherry Blue Intention’ fiser Special Interest sgu noget ud. Lyden er ikke god, temmelig distanceret. Som det meste andet på en hård Roskilde-dag ender det som endnu en variation af middelmådigt. Mange koncerter burde vare en halv time i stedet for en time. Fordømt!

Torsdag, 22.35: Læser om to afbud fredag. Er sikker på, at Gnags sidder på spring. #GnagspåOrange



FREDAG

Fredag, 14.31: Der er decideret saxsolo til Ganger. Korsang, 80’er-agtig lyd, motorcykel på scenen. Alt er 80’er.

Fredag, 15.31: Adekunle Gold kender DJ-regel nummer 1; spil for pigerne. Der danses, det er smooth, hyggeligt i solskinnet, fint mix af Jamaica og Nigeria. Men det er satme også pænt, igen intet man kan skære sig på. Og der er hele tre medbragte fotografer på scenen – to af dem kunne teoretisk set have afløst båndkoret med livekor.

Fredag, 16.34: Rutine!

Fredag, 16.52: Noget i mig kan virkelig godt lide Body Type. Der er lidt savnet garagefræs, vildskab og punket energi over australiernes version af rock – men igen ville en stram halv time sikkert være nok. De slutter af med et ”see you in the moshpit to Blur”.

Fredag, 17.02: Copenhagen-dong fra Orange: “Good to be back in Copenhagen”, lyder det hele vejen ned til Gaia, fra hvem der nu end er i front for den der JammJam-session. Forinden var der en velkomst med “all the way from Denmark”. Musikken lyder som kystbanefunk.

Fredag, 17.38: Efter en glimrende flæskestegssandwich er nysgerrigheden simpelthen for stor til at undgå JammJam. Og der er proppet på Orange. Eneste alternativ på dette tidspunkt er eee gee. Stakkels Laid Back, der er lokket med i den session, som kun er to danskvand i håret fra at involvere Peter A.G. Er Roskilde blevet til Smukfest?

Fredag, 18.22: Rokia Koné mærker JammJam-effekten på Avalon … Meget tyndt besat. Hun er en stjerne, men det her er bare flere midtempo-sange uden kant. Intet gør ondt, intet er farligt. Jeg er simpelthen ved at drukne i pænhed på den her festival.

Fredag, 19.27: ”Det her er vores sidste sang. En anatolsk folkesang. Den er lang og bliver lidt psychedelisk til sidst,” siger tysk-tyrkiske Derya Yildirim. Det er en helt forrygende koncert, hele Gloria groover. Det er smukt, det er musikalsk, der er lange passager med tungt groove og syrede keyboardflader, fløjte og guitarsoli – tilsat Derya Yildirims glimrende Baglama-spil og smukke tyrkiske vokal. JEG ELSKER ROSKILDE FESTIVAL!!!!

Fredag, 20.38: Er nærmest lykkelig. Der vajer et flag med Boogies-logo foran scenen til maskeklædte Ghetto Kumbé. Colombianerne spiller endda noget så sjældent som uptempo. Der danses heftigt på Apollo, det er befriende.

Fredag, 20.58: Det er nærmest altid ved Pavilion Gaia, man spotter en armbåndsvest. #hjerteemoji

Fredag, 22.06: Merchbod! Nikki Lane kommer selv ud efter sin skønne koncert på Gaia og snakker med folk, skriver autografer, stiller op til billeder. Elsker det!



LØRDAG

Lørdag, 13.07: Ankommer til stationen i Roskilde, andre forlader den. Forudser ”ALLE flygter fra regnen”-artikel hos EB om 5, 4, 3 …

Lørdag, 14.16: Flygter fra jazz.

Lørdag, 15.38: Copenhagen-dong! Denne gang Grace Ives på Eos. Sjov type. Sikkert god at være ven med nede på den lokale bar. ”Karaokebaren?” spørger Fez udtryksløst.

Lørdag, 15.41: Grace Ives fortæller, at hun frygtede at skulle optræde for nul mennesker og takker publikum. Typisk Roskilde, der er et publikum til alt. Vi orienterer os igen febrilsk i programmet og går nu efter lyn-advarselstegnet – det, der indikerer, at det her kan blive voldsomt, så pas på!

Lørdag, 16.11: Nå, der var sgu ikke meget at advare mod til Militarie Gun på Gaia.

Lørdag, 16.12: Amatør-regnvejr!

Lørdag, 17.51: Efter et stykke tid går det op for os, at der er storskærm til højre for Arena …

Lørdag, 18.07: Publikum klapper i takt. Bare ikke til den sang, der bliver spillet.

Lørdag, 18.17: Der er nogle få udenfor, der ikke snakker, men det er ikke mange. Der er ellers distraktioner nok – storskærm, toiletter, barer, mad. Og lyden er jo skide god uden for Arena. Men Caroline Polachek fanger simpelthen ikke. Igen er det mere en performance end noget andet, men også en performance med begrænsede virkemidler.

Lørdag, 18.30: Roskilde, det er ikke dig, det er mig, jeg ved det godt. Jeg har set for meget, jeg magter ikke byfesten længere, og jeg bryder mig ikke om kommercialiseringen, for jeg har prøvet noget andet. Musikken er ikke indkøbt til mig, og jeg var sikkert også bare uheldig og traf nogle forkerte valg. Det er, som det er, af en masse forskellige årsager. Krisen i 08, de udenlandske gæster er væk, krav om indtjening og uddeling til humanitære formål, festival-konkurrencen er enorm, de store navnes egne turneer, subkulturerne er skrumpet, Brexit giver udfordringer, vi er stadig post-corona, vi kigger ikke længere per automatik mod UK og Sverige, hvis mange spændende navne, jeg personligt savnede osv. osv. Roskilde, du gør, som du skal ud fra de svære betingelser, du har, og jeg synes som gæst noget om resultatet og udviklingen. Det er fint, sådan skal det være. Vi ses næste år!

Lørdag, 18.31: PS! Roskilde, måske er det også lidt dig. For kvaliteten i nogle af de her bookinger er simpelthen for sølle. Og der er måske også for få udfordringer af høj kvalitet og FOR meget pænhed, pop, dansk og mainstream, som kan ses til enhver byfest i landet. Du har i øvrigt også selv været med til at opgive subkulturerne og metalfolket, så ensartetheden på festivalen er både udpræget og slående. Men altså, vi ses næste år!