Et udvalg af plader, jeg ser frem til i denne måned:

11/8 The Hives – The Death of Randy Fitzsimmons
Hermed strøget fra ”Få så fingeren ud”-listen. Første album fra de svenske garagepunk’n’rollere i 13 år. De er allerede ude at spille, og koncerten i Vega i oktober er netop meldt udsolgt. Forvent stram og hurtig rock, riffs, omkvæd, man kan skråle med på, en masse energi, uniformer – og humor.

“I’m just saying that the Hives don’t release a record for 10 years, rock becomes completely unpopular. Coincidence? We think not,” siger frontmand Howlin’ Pelle i et skønt lille interview i New York Times. Den slags interviews, jeg ville ønske, der blev lavet flere af.

11/8 Bonnie Prince Billy – Keeping Secrets Will Destroy You
Den productive sangskriver Will Oldham er ude med sig (vist nok) 17. album som Bonnie Prince Billy. Intet vil nogensinde overgå snart 25-årige ’I See a Darkness’ og dens to efterfølgere, men mon ikke han bare lyder tilfredsstillende meget som sig selv igen. Lidt småsyret countryfolk med et ulvehyl hist og her.

11/8 Diverse kunstnere – Rip It Off
Sidste brik til puslespillet udkommer fredag, når MØ’s fortolkning af ’Attack of the Ghost Riders’ frigives, og så er alle otte cover-versioner af sangene fra The Raveonettes’ debut-EP ’Whit It On’ samlet på ’Rip It Off’. Trentemøller, Brian Jonestown Massacre og Black Angels er blandt de øvrige fortolkere, der generelt har ramt et fint niveau, men den slags ”tribute”-plader er altid svingende. Selvfølgelig er de det.

18/8 Osees – Intercepted Message
De produktive psych/garagerockere John Dwyer og co. i Thee Oh Sees/OSees/Oh Sees har kastet sig over synthesizerne på deres kommende album, som vist nok er nummer 27 i rækken. Syret og punket er det indtryk, jeg får ved at høre de første par tilgængelige sange – og så kan jeg ikke undgå at høre Steffen Brandt og TV 2 i titelsangen herunder … John Dwyer beskriver selv pladen som “a pop record for tired times” og ”early grade garage pop meets protosynth punk suicide-repellant” – og sælger den godt:
“Social media toilet scrapers unite!”. “Suffering from Politic amnesia? Bored of AI-generated pop slop? Then this one is for you.”

25/8 Danger Mouse & Jemini – Born Again
Brian Burton aka Danger Mouse har godt nok lavet mange spændende ting efterhånden. Tænk bare Gnarls Barkley, Broken Bells, Dangerdoom, ’The Grey Album’, ’Dark Night of the Soul’ vs. Sparklehorse, ‘Lux Prima’ med Karen O, sidste års ’Cheat Codes’ med Black Thought og ‘Ghetto Pop Life’ med Jemini. Hvad han ikke havde lavet, var opfølgeren til sidstnævnte, men den er nu endelig blevet klar til udgivelse. Første single lyder old school. Og det er jo godt. Nå ja, så er der de vellykkede producer-opgavere for eksempelvis Gorillaz, Michael Kiwanuka og Black Keys.

25/8 Be Your Own Pet – Mommy
‘Worship the Whip’ er en energisk, rå punkrocksang og en af de fire sange, der allerede er ude fra Be Your Own Pets comeback-album, ’Mommy’. Det er første album i 15 år fra Nashville-rockerne, og det udsendes på Nashville-residerende Jack Whites Nashville-pladeselskab Third Man Records. Nashville rocks! Sanger Jemina Pearl er gift med Third Man-medejer Ben Swank, og Jack White havde bandet med som support til nogle koncerter i fjor, så det bliver i familien.

25/8 Ratboys – The Window
Skønt lille orkester, der givetvis ikke har nået ret mange ører herhjemme, men det er synd. Og det kan der laves lidt om på i november, for da spiller de såmænd i Vegas Ideal Bar. Ratboys kan lave melodier og små skønne indierock-sang, der hælder til den bløde americana-inspirerede side. ’The Window’ er sjette album på otte år, og seneste album-forløber er netop udkommet:

Andre interessante plader på vej:
11/8 Jungle – Volcano
11/8 Public Image Ltd – End of World
11/8 Hurry – Don’t Look Back

18/8 Genesis Owusu – Struggler
18/8 Panda Bear & Sonic Boom – Reset in Dub
18/8 Hemi Hemingway – Strangers Again

25/8 Buck Meek – Haunted Mountain
25/8 Hiss Golden Messenger – Jump for Joy
25/8 Drab Majesty – An Object in Motion


Discover more from SnabRocks

Subscribe to get the latest posts sent to your email.