Sporadiske, udvalgte nedslag i musikdøgnet:
NY COVERSANG Al Green fortolker Lou Reed på sin første nye udgivelse siden 2018. Da kastede den nu 77-årige soulmester sig over en gammel countrysang, Freddy Fender’s ’Before the Next Teardrop Falls’. Det var dengang hans første udgivelse i 10 år, så at høre Al Green synge igen er både sjældent og glædeligt, for han gør ’Perfect Day’ stor ære. Ja, han gør den til en soulsang.
NYE SANGE Margo Price har udsendt tre nye sange fra det, der bliver en udvidet version af hendes album ’Strays’, der udkom tidligere på året. ’Strays II’ indeholder ni yderligere sange fra de samme indspilninger i produceren Jonathan Wilsons Topanga Studio. Af de tre første sange er den her umiddelbart den stærkeste i mine ører:

JUBILÆUM 40 år siden i dag, at Depeche Mode udsendte deres tredje album, ‘Construction Time Again’. Det er her, de kører ud efter en mere alvorlig og industrial-inspireret lyd, og det er ikke hver gang på albummet, de stive byggeklodser passer helt sammen. Men når man kan få en sang som ’Everything Counts’ ud af anstrengelserne, er alt tilgivet. Især her 40 år senere. Det er første album med Alan Wilder, der allerede året før turnerede med bandet som Vince Clarkes afløser. Det er også værd at notere sig, at singlen ’Get the Balance Right’ ikke fik plads på albummet.
ARTIKEL Der er nogle popstjerner, der er i stand til med selvironi og humor at omfavne deres mærkelige tilværelse. Rick Astley er en af dem, James Blunt en anden. I et interview med The Guardian fortæller han bl.a. dette om at crowdsurfe – og forsøg bare at lade være med at grine:
– Crowdsurfing was meant to ramp up my rockstar credentials. The first time I fell flat on the floor. The second? On landing, the bouncer couldn’t work out who I was, smacked me to the floor and refused to let me go. At Glastonbury, I thought I’d mastered it. Unable to climb back on to the Pyramid stage, I repeatedly screamed “help me” at a man above. Turns out he was BBC camera crew. My pleading was broadcast live. Han betegner også sin egen musik som “man with suits shedding a tear”. Vidunderligt.
NY SANG The Chemical Brothers har igen fået besøg af Beck. Det skete på ’Wide Open’ for otte pr siden, og det sker igen her på udmærkede ’Skipping Like a Stone’. Måske er den endda mere end udmærket … 8/9 udkommer brødrenes 10. album, ‘For That Beautiful Feeling’
PROTESTSANG ‘Rich Men North of Richmond’ er en af de mest spillede sange i USA netop nu, hvor kulturkrigene raser. Den irriterende og vist også misfortolkede countrysang med Oliver Anthony er blevet omfavnet af højrefløjen, der åbenbart kan få også den sang til at passe ind i en eller anden agenda. Men den slags avler naturligvis modtryk. Og musikalsk er det allerede ankommet i form af den engelske protestsanger Billy Braggs omskrivning af titlen til ’Rich Men Earning North of a Million’ med en opfordring til at melde sig ind i en fagforening.
– Since I saw that clip of Oliver Anthony singing his song ‘Rich Men North of Richmond’, the ghost of Woody Guthrie has been whispering in my ear. “Help that guy out” Woody keeps telling me, “Let him know there’s a way to deal with those problems he’s singing about”. So today I sat down and wrote this response to Mr Anthony’s song, for people like him and people like you, skriver han selv om sangen.
LÆSERE Mest læste artikel lige nu hos Soundvenue: ”Cardi B deler billede fra sin tid som stripper”.
FØDSELSDAG I går var det Joe Strummer-dag. The Clash-sangeren ville være fyldt 71 år og ville givetvis have fejret dagen med familie og venner samlet om et bål, guitaren fremme, kassettebånd i ghettoblasteren og både grin og alvorlige snakke om verdens tilstande. Damn, verden har brug for flere Joe Strummers. I dagens anledning den her cirka 20 år gamle single fra det posthume album ‘Streetcore’ med The Mescaleros.
JUBILÆUM I morgen er det 30 år siden Paul Weller, udsendte singlen ’Wild Wood’, den anden single-forløber fra et af hans stærkeste album, der bærer samme titel. Og det er stadig en af hans bedste sange. Melankolsk, blue-eyed soul vælter så overvældende smukt ud af hver en håbefuld tone og strofe.
KONCERT Hvis man lige har lyst til at se et rockband begejstre et stort publikum med en masse unge mennesker, så tjek Viagra Boys-koncerten fra dette års Way Out West. Det er sjovt! Er det også godt? Ja, for fanden! Men husk – rocken er stadig død.
Musik er vigtig.
Discover more from SnabRocks
Subscribe to get the latest posts sent to your email.