Døgnrapporten 29/8-23

Sporadiske, udvalgte nedslag i musikdøgnet:

KONCERT Feist er sej og sjov, dygtig på guitar (med flere effekt- og loop-pedaler end de fleste), og hun synger eminent på nogle glimrende inderlige sange. Men generelt kan man godt savne nogle flere mindeværdige hooks i hendes sange, og intet ved dette lavede mandagens koncert i Vega om på. Det var godt, hun er sej og sjov, og hun er dygtig, især når hun er inderlig – men det var også performance. Lidt for snedigt udført performance, der desværre ødelagde chancen for at overgive sig til musikken og inderligheden.

Et blik på rapporterne fra dagen før i Oslo og et kig bag scenetæppet afslørede på forhånd, at det kun var første del af koncerten, der ville foregå med Feist solo på et rundt podie ude midt på gulvet i Store Vega, inden det i anden del blev med fuldt band.

Første del var indimellem god.

Men den var også for lang. Og det iscenesatte videocirkus med en ”tilfældig” fyr fra publikum, der ”tilfældigvis” kom fra samme by som Feist og fik til opgave at filme undervejs, så hans levende billeder blev projiceret på scenetæppet, stjal alt for meget fokus og fyldte for meget i Feists egen optræden. Det blev decideret irriterende, da seancen efter en times tid sluttede med, at Feist læste op fra en ”tilfældig” notesbog. Kunne det være en fra publikums? Nej, naturligvis ikke. Hun reciterede poesien i notesbogen og sang ‘I Took All My Rings Off’ som en overgang til, at scenetæppet faldt, og bandet faldt ind, da hun trådte op på scenen.

Anden del var indimellem god.

Men det var stadig performance. Al mulig ros til Feist for at ville lege med koncertformatet i disse video- og performancetider og give sine sange små twist, men der var ikke meget forbindelse mellem hende og backingbandet, som stod langt tilbage på scenen og fulgte hovedpersonen.

Der var til gengæld masser af forbindelse til et publikum, som tog kærligt imod de fleste påfund. Også da det sluttede med endnu en omgang solosang på scenekanten med poesibogen på scenetæppet og et publikum, der sang kor og stampede i gulvet.

Selv vil jeg nok mest huske ’Borrow Trouble’, der midt i anden del lød helt bowiesk på en heartland rock-agtig måde. Men jeg vil nok heller ikke kunne glemme hendes performance.

Lige som David Byrne, Rosalía, Caroline Polachek og andre udfordrer hun de gængse koncertnormer, og det er jo en smagssag, om man kan lide det eller ej. Det er meget tidstypisk at iscenesætte og have et sikkerhedsnet under sin koncert, men det fjerner i mine ører ofte en afgørende nerve.

FESTIVAL Niels Fez har været på Tønder Festival og har sendt et “Rejsebrev fra en Tønderjomfru” – læs det her.

VIDEO Per Vers leger N.W.A. på sin nye sang og video – men giver den naturligvis et jordnært og legesygt dansk twist. Sjovt!

REMIX Yard Acts glimrende ’Trench Coat Museum’ har fået et Arthur Baker-remix, der pumper flere beats og mere dansegulv ind i sangen.

KONCERT Hvis man lige har en times tid i overskud, så er der er en fin ny koncertoptagelse med Brian Jonestown Massacre lige her:

JUBILÆUM 50 år med ’Let’s Get It On’. I går rundede Marvin Gayes næstmest kendte album denne milepæl, og selvom albummet givetvis ikke står lige så skarpt som ’What’s Going On’, er det stadig en soulklassiker, der emmer af både sex og smerte og er langt fra den glatpolerede Motown-lyd fra før den tid. Før Motowns nedtur kom der i begyndelsen af 70’erne dybe plader som f.eks. de to Marvin Gaye-plader her og Stevie Wonders ’Talking Book’ og ’Innervisions’.

FØDSELSDAG Forleden rundede Alex Lifeson 70 år. Guitarist i Rush, som jeg gladelig indrømmer, at jeg har en svaghed for. Well, i hvert fald et par af deres plader. Altså, ’Moving Pictures’ er fandme en god plade! Og jeg er vist ikke den eneste, der synes det, for jeg kan da konstatere, at ’Tom Sawyer’ og ’Limelight’ til sammen har 400 mio. afspilninger på Spotify. Slap af, det er bare musik! Dygtighed i sangens tjeneste, ikke omvendt. Alex Lifeson er dygtig.

Og bliv klogere her:

NY SANG Vi var vist lige under 20 gæster i alt, da chilenske Föllakzoid sidste år spillede en tirsdag aften på Posten i Odense. Vi burde have været flere. Det var godt, ikke så godt som på Roskilde i 16, men mindst lige så godt som efterfølgende på Loppen. Sort, modlys, mur af støj, masser af puls og guitar, lange syrede elektroniske forløb, og selvom jeg ikke vil karakterisere det som kraut, så er der tydelig inspiration fra de tyske helte. I fredags udkom en ny sang, ’V-II’ – alt hedder noget med romertal – og den lyder meget som det, der blev spillet den aften. Jeg kan stadig lide det.

ÅRSDAG Hvad kan du huske fra et MTV Award Show?? Well, mange vil nok kunne huske Kanye West overtage scenen til Video Music Awards i 2009 og hylde Beyoncé, efter Taylor Swift havde fået prisen for årets bedste musikvideo – som Kanye mente, Beyoncé burde have haft. Men der var jo også, dengang Madonna kyssede Britney Spears og Christina Aguilera. I nat var det 20 år siden, dette ”skandaløse” øjeblik fandt sted, som Rolling Stone udruller her.

I mange beretninger fortælles det, som om det var afslutningen på Madonnas optræden, men Missy Elliott tilsluttede sig bagefter. Og i dag ville det sikkert kun blive en skandale, fordi Madonna undlod at kysse Missy Elliott … Hele medleyen med ’Like a Virgin’, ’Hollywood’ og ’Work It’ kan ses her:

I øvrigt sjovt at se en optagelse af prøverne her.

Men noget, de færreste sikkert husker, er en anden medley fra samme prisuddeling, nemlig på det tidspunkt ’St. Anger’-aktuelle Metallica, der spillede både Lenny Kravitz, Nirvana, White Stripes og Michael Jackson, inden de afsluttede med ’Frantic’. Efterfølgende har rocknavnene til VMA heddet: Hoobastank, Fall Out Boy, Panic At The Disco, Green Day, My Chemical Romance, Paramore, Kid Rock, Muse, Linkin Park, Foo Fighters, Aerosmith, Thirty Seconds To Mars, Machine Gun Kelly, Travis Barker, Red Hot Chili Peppers og Måneskin.

LISTE Rolling Stone har lave ten liste over de 30 bedste sange med Arctic Monkeys, der ”hylder og demonstrerer deres kreativitet og bredde”. Sjovt nok er absolut ikke festlige ’No. 1 Party Anthem’ endt som nummer 1 foran ’Cornerstone’, ’A Certain Romance’, ’Do I Wanna Know’ og ’505’. ’.. Dancefloor’ er nummer 9, og ’Why’d You Only Call Me When You’re High’ er nummer 14.

FARVEL Fribytterdrømme stopper. Ærgerligt. For det var et godt band.

Det her er foreløbigt sidste single:

NY ROCK Mannequin Pussy, The Paranoid Style, Hippie Death Cult og Ty Segall er nogle af de seneste tilføjelser til playlisten. Og fælles for de tre navne er, at de spiller rock. Ikke så meget nyt under solen, men Mannequin Pussy deler lussinger ud til religion, og det her er godt:

REMIX Til Coachella kunne man opleve Chromeo få besøg på scenen af La Roux, og det er et samarbejde, der også kan høres på sangen ’Replacements’ (god titel!), og nu også på remixet af La Roux’s eminente ’Bulletproof’. Der i hænderne på Chromeo naturligvis har fået både talk box og titlen ’Discoproof. What’s not to like?

JUBILÆER De seneste dage har budt på en del markante mærkedage for udgivelser med vigtige kunstnere (for mig, i hvert fald). For eksempel er det …

• 20 år siden, The Raveonettes udsendte albummet ’Chain Gang of Love’ med sange, der stadig står stærkt, når de giver koncert
• 20 år siden, Black Rebel Motorcycle Club udsendte deres andet album, det lidt skuffende ’Take Them On, On Your Own’
• 25 år siden, Lauryn Hill udsendte dengang mesterlige ’The Miseducation of Lauryn Hill’, der i dag stadig er mesterligt
• 20 år siden, Mary J. Blige udsendte ’Love & Life’ med bl.a. hittet ’Love @ First Sight’ med både Method Man-rap og et stærkt club-beat

• 10 år siden, Franz Ferdinand udsendte ’Right Thoughts, Right Words, Right Action’, som understregede, at der vist ikke var så meget mere at komme efter for de ellers så livgivende skotter
• 20 år siden, Warren Zevon udsendte albummet ’The Wind’, der lige nøjagtig nåede at udkomme, inden den kræftsyge ener døde
• 25 år siden, The Divine Comedy udsendte sjette album fra Neil Hannons finurlige hjerne, ’Fin de Siecle’ med den sjove single ’Generation Sex’
• 20 år siden, der udkom et par meget stærke singler. Outkast udsendte både ’Hey Ya!’ og ’The Way You Move’ (en sang fra hver del af ’Speakerboxxx/The Love Below’), og samme dag, 25. august 2003, smed Kelis ’Milkshake’ på gaden.

KONCERT Timber Timbre spillede fredag aften i Svendborg. Og det var lige så spøjst, som det lyder. På brosten nede mellem gule bindingsværkshuse, hippier, fadøl, grillpølser og dryppende, sorte skyer kunne man i gården bag Harder’s opleve canadieren Taylor Kirk og hans to håndlangere på en lille overdækket scene spille sange fra hele karrieren. Det var noget svingende, en del sange var omarrangeret, noget var lidt kedeligt, men det var også virkelig godt og sjovt, når der blev syret ud fra det guitarløse tremandsorkester. Der var forvrængning på basguitaren, og frem for alt blev der høvlet igennem på keyboardet, så det indimellem lød som eksperimenterende 80’er-funk. Pudsigt at opleve et indienavn som Timber Timbre på et lille sted på Sydfyn, men den slags oplevelser er nærmest uforglemmelige. Vigtigt! Nogen ville måske endda kalde det legendarisk.

NYT GAMMELT Der bliver ved med at dukke nye sager frem fra de lilla skuffer i Paisley Park. Der ligger givetvis flere hundrede demoer af uudgivne sange, som alle er bedre end de fleste sange på hitlistens top 1. Og arven fra hans ”Vault” bliver behandlet godt indtil videre med fokuserede udgivelser. Senest annonceret er en genudgivelse af ’Diamonds and Pearls’-albummet, der var det første med New Power Generation som band.

Der kommer naturligvis et gevaldigt superdeluxe boxsæt med 12 lp’er, bog, video osv., men sangene fra tiden omkring det album kommer også i flere andre mere beherskede formater. I alt har kustoderne i skatkammeret fundet i alt 47 hidtil uudgivne sange, de har fået til at passe ind omkring ’Diamonds and Pearls’, der jo bød på brillante sange som ’Gett Off’, ’Cream’ og ’Money Don’t Matter 2 Night’. 12 af de 47 sange er en liveoptagelse, og blandt de resterende sange er blandt andet denne nye single. ’Alice Through the Looking Glass’. Som naturligvis er virkelig god.

REMIX Curses har remixet ‘Heartbeats’ med Nuovo Testamento. Begge begår sig i en slags italo disco-revival med førstnævnte i en mere mørk tone, mens sidstnævnte tidligere på året udsendte et decideret glimrende album. Giv det et lyt her: