1) Slowdive, lød igen fantastisk sådan en stille, mørk aften. Med i opløbet til både bedste guitarlyd nogensinde og Goth of the Year

2) Ham til Love Shop-koncerten, der havde iklædt sig en Clash-tshirt – og modigt valgt ’Give’em Enough Rope’-versionen. Ellers ikke mange bandtrøjer, men også point til ham med Uncle Acid & the Deadbeats. Og ham med Bowie-kasketten. Det var i øvrigt også toppen, at jeg overhovedet nåede frem til Love Shops åbningskoncert.

3) Jarvis Cocker generelt og dele af Pulp-koncerten. Og så er vi jo nogen, der godt kan lide ‘This Is Hardcore’.

4) ”Aj, jeg har fået mayo på næsen.”

5) Kaizers Orchestra, hyggeligt genhør. Og godt.

6) Godt selskab og tilfældige møder – Erik, Sus, Michael, Paula, Robert, Stoney, Obersten m.fl.

7) Fjerndiagnosticering. 070 Shake lød som og lignede en patient, der ikke burde have været lukket ud. Og Stefflon Don lød som en, der ikke havde fået trænet sin mikrofonteknik. Ingen af dem var ret gode.

8 Lyden. Generelt. Frahørt knitrelyden under Love Shop og Stefflon Don. Ellers fremragende.

9) Glasset var halvt fyldt. Med cola. Når isterningerne var taget ud. 32 kroner + 5 pantkroner for 0,15 liter cola hældt op fra en plastikflaske virker rimeligt.

10) Shame. I hvert fald deres energi. Og crowdsurfing. Og god stilkarakter i at rive skjorten åben.

11) Regnen var ikke noget problem. Men der var træflis. Yay.

12) Folk kan virkelig godt lide at synge med til Benjamin Hav. Og det er bedre end snak, jo.


Discover more from SnabRocks

Subscribe to get the latest posts sent to your email.