De forbandede tal!

Data. Virkelig mange ting i vores liv er efterhånden styret af data. Alt måles, vurderes, bruges til at beskrive verden og danner grundlag for beslutninger. Og der er SÅ meget data, så mange tal. Hele tiden.

I musikken har der været hitlister i mere end 70 år, og der er salgstal, publikumstal, indtjeningstal, prisuddelinger osv., der alle sammen bliver brugt i vores journalistik.

Tallene kan være en historie i sig selv, de bliver brugt i beskrivelserne af musik og musikere, og de bliver ofte brugt til at kvalificere en artists storhed, vigtighed eller aktuelle relevans. Og så bliver de brugt i markedsføring. I pressemeddelelser.

Og i markedsføring kan man altid finde nogle tal, der kan bruges til at sælge en artists storhed, vigtighed eller aktuelle relevans.

I går f.eks. om colombianeren Feid og hans koncert i Poolen næste år, hvor der blev fortalt, at han er den sjettemest streamede kunstner på Spotify overhovedet. Det er en kunstner, der er skrevet nul artikler om i Gaffa, nul artikler i Politiken, nul i Soundvenue.

Ingen tvivl om, at han er stor i Sydamerika, men sjettemest streamede, alligevel? Nej.

Jeg kan lynhurtigt finde en liste, hvor der er 56 kunstnere, der er blevet streamet mere på Spotify gennem tiderne end Feid.

Jeg har intet imod, at man forsøger at sælge sine kunstnere bedst muligt i markedsføring, men der skal selvfølgelig være troværdighed bag, og der er tilmed regler for falsk markedsføring. Og det er givetvis sandt, at Feid på et eller andet tidspunkt på en eller anden måde under nogle bestemte vilkår har været den sjettemest streamede kunstner på Spotify.

Problemet opstår først for alvor, når medierne ukritisk bringer disse tal videre og bruger dem til at kvalificere en kunstner, som man eksempelvis giver en positiv anmeldelse eller omtaler i portrætter og interviews.

Tallene bliver brugt til at understrege vigtigheden af, at man skal læse eller høre om kunstneren. Men ofte er det bare hype. For man kan altid finde nogle tal. Og det er pointen. Der er SÅ mange tal! Så mange forskellige lister med tal.

Salgstal, streamingtal, rekorder, milepæle, seertal, lyttertal, hitlistetal, Spotify-tal, YouTube-tal, Tiktok-tal, Apple-tal, Tidal-tal. Der er også noget, der er ”viralt”, hvilket – må man forstå – er noget helt andet end de andre tal … Alle disse tal findes endda indenfor forskellige genrer, perioder, regioner, aldersgrupper, køn, race osv. osv.

Og jeg kan f.eks. lynhurtigt finde en liste over de mest streamede kunstnere på Spotify, hvor der er 56 andre artister, der har flere streams gennem tiderne end Feid.

Men bare det at være den 57. mest streamede kunstner gennem tiderne på Spotify er jo ret vildt. Og vi kender ham overhovedet ikke herhjemme!

Sådan er musik i dag. Der er sindssygt mange kunstnere, som er enormt store – og de færreste kender dem.

Feid er bare et eksempel. Men han er et godt eksempel. Han er stor i sin egen region, lige som Gilli, Kesi, Benjamin Hav, Tessa, Ida Laurberg og Andreas Odbjerg er store i Danmark. Colombia, Sydamerika, latinsk og spansk er bare større målgrupper, så derfor fylder Feid globalt set naturligvis meget mere.

Der er tilmed forskellige måder at lytte musik på. Tag bare Indien. Det er et kæmpe land, næsten halvanden milliard mennesker, med en voksende middelklasse, hvor flere og flere får råd til f.eks. at bruge Spotify. Det kommer til at påvirke disse lister over verdens mest populære kunstnere enormt.

Hem her er den 73. mest streamede på Spotify den seneste måde, og så kan du jo selv vurdere, om han dermed skal kvalificeres som større eller vigtigere end eksempelvis Chappell Roan (76), Charli XCX (123) eller Led Zeppelin (489):

Allerede nu kan man finde en stribe indiske musikere på listerne – hey, jeg opdagede en ved navn Yo Yo Honey Singh, og det er eddermame det mest fantastiske navn! – ligesom f.eks. colombianske og mexicanske fylder meget, også mere end artister fra tilsvarende befolkningsrige lande som Kina, Nigeria og Indonesien.

Lister fortæller aldrig hele historien. Lister fortæller faktisk kun historien om listen. Er The Beatles den 50. mest populære kunstner i Spotifys levetid, fordi gruppen ligger nummer 50 på listen over de mest streamede kunstnere på Spotify gennem tiderne?

Næh, vent, var der ikke noget med, at de i mange år faktisk slet ikke kunne findes på Spotify?

Jo, det var først ved juletid i 2015, man kunne begynde at streame The Beatles på Spotify. Mange kunstnere har været usynlige på Spotify, f.eks. Eagles, Metallica, Joni Mitchell og Neil Young, og det er deres samlede streamingtal naturligvis påvirket af – hvilket omvendt får andre til at se relativt bedre ud.

De havde endda deres storhedstid 20-50 år før Taylor Swift, så hvad betyder det for popularitetstallene, både positivt og negativt?? Lad os bare sige, at det er svært at sammenligne.

Vores traditionelle vestlige musik ser globalt set også god ud på Spotify-listerne, fordi Spotify er blevet introduceret i den vestlige verden før så mange andre steder.

Tal er bare tal, og tal er ikke hele sandheden. Men der kommer hele tiden flere tal. Og der kommer hele tiden færre (kritiske) musikjournalister, og flere fans/stans/influencere/meningsdannere på sociale medier, som bruger disse tal til egen agenda.

For et par dage siden kom en historie frem om, at der i nutiden bliver udgivet lige så mange sange på en enkelt dag, som der gjorde i hele kalenderåret 1989. Der er SÅ meget musik derude – og SÅ mange tal om musik.

Og fordi vi bliver bombarderet med tal, historier, billeder og informationer, trækker mange mennesker sig mere og mere tilbage til egen kendte, trygge verden, hvor det er mindre uoverskueligt at følge med.

Der er rigeligt med musik i verden, ingen behøver i virkeligheden mere ny musik. Og nogen vil jo også påstå, at der heller ikke bliver lavet ny musik mere, at alt er hørt før. Men ny teknologi vil altid skabe nye former for musik, om det så er via instrumenter eller nutidens digitale innovationer – og derfor lyden musikken i dag også på mange måder så radikalt anderledes end i 1989.

Feid kunne du ikke have hørt i 1989 – men hans akkorder kunne du godt.

Og apropos Feid, så ligger han lige nu nummer 75 på Spotifys liste over flest månedlige lyttere med ca. 42 mio. forskellige lyttere den seneste måned. Han er altså overhovedet ikke noget lille navn, men er han også god?

Han er ikke noget for mig. Det er de samme latinske beats og rytmer, den samme autotune og pitch correction som så meget andet.

En fjerdedel af hans streams kommer i øvrigt også som ’featured’ på en sang – og det er en anden ting i forhold til meget ny musik. Der spekuleres enormt i at være gæst på en sang og bruge gæster, fordi det giver dobbelt promovering, flere streams, mere omtale af hypemedier, flere opslag på sociale medier. Flere tal, flere øjebliksbilleder, flere forstyrrelser …

Hvis jeg selv skal prøve at danne mig et overblik, skabe mig en ide om en kunstners popularitet og udbredelse, bruger jeg Spotify og antal månedlige lyttere.

Det giver ofte et stille og roligt indtryk, hvor historien naturligvis ikke melder noget om, hvor mange forskellige sange med en kunstner, som en bruger har afspillet, eller hvor mange gange.

Nye udgivelser og sæsonudsving spiller naturligvis også ind – lige pt. har Mariah Carey og Brenda Lee med deres klassiske julesange f.eks. flere lyttere end sædvanligt – men så falder det til ro igen, og hvis man forstår disse udsving, er det ret brugbart.

De store og vigtige kunstnere har det med at bide sig fast, og store hits bliver ved med at blive spillet. The Weeknd har f.eks. længe ligget helt i top, men pt. er han overhalet af Bruno Mars, der har to store hits på gaden.

Man kan se det markeret med en position, hvis en kunstner er blandt de 500 mest afspillede den seneste måned – og det er faktisk enormt sjovt at gætte på, om en kunstner er med i den kategori.

Her er nogle, der pt. ikke findes i top 500: David Bowie, Prince, The Clash, Depeche Mode, Bob Dylan, White Stripes.

Der skal pt. ca. 16,5 mio. månedlige lyttere til at komme i top 500, og de seks nævnte er ikke langt fra. Det er disse seks til gengæld: Fela Kuti, Joni Mitchell, KNEECAP, Robyn, Suede, Kraftwerk.

Man vil sikkert forbavses over nogle navne på listen, rystes over andres fravær – og de fleste kender man ikke.

Her er top 100 med antal millioner månedlige lyttere – altså en liste med nogle af de sandsynligvis mest populære kunstnere i verden for tiden:

Der er ingen danske kunstnere i top 500, men her er tallene for nogle af de mest populære:

12,3 Lukas Graham
8,9 Aqua
4,4 Volbeat
3,1 MØ
2,8 Michael Learns To Rock
2,5 Martin Jensen
2,2 Christopher

Umiddelbart vil jeg tro, at det betyder, at Christopher rent faktisk bliver lyttet til i måske de andre nordiske lande, og at Martin Jensen bliver lyttet til i dance-miljøer rundt omkring i verden.

At MØ til gengæld ikke har flere lyttere, er måske lidt overraskende. Hendes samarbejdspartnere på ’Lean On’, DJ Snake og Major Lazer, ligger henholdvis nummer 116 og 206.

Tal er sjove. De fortæller bare ikke hele sandheden. Og der er for mange af dem.