Jeg har været til ét Formel 1-løb i hele mit liv. Det var den dag, Roger Williamson  døde i et af de sorteste kapitler i motorsportens historie. Det er 40 år siden i dag.

Roger Williamson

Jeg var fem år og med min far, mor og bror på ferie i Holland, hvilket inkluderede et besøg til Zandvoort-banens tilbagekomst til Formel 1-kalenderen efter et års pause til forbedring af bl.a. sikkerhedsforholdene – midt i de såkaldte ’Killer Years’ i Formel 1 med dødsfald stort set hvert år.

Men at sikkerheden stadig var håbløst bagud i forhold til de farer, en Formel 1-kører mødte i 70’erne, viste løbet desværre med al tydelighed.

David Purley
David Purley

Man kan selv læse beskrivelsen af ulykken og se den på YouTube-klippet her for at erkende, hvor frygtelig denne ulykke var. Og man kan selv afkode desperationen og fortvivlelsen hos Formel 1-kollegaen David Purley, der forgæves forsøgte at redde Roger Williamson fra at brænde op og dø af iltmangel, mens han lå spærret inde i sin væltede racerbil.

En enkelt brandslukker var alt, hvad der var i nærheden. Intet sikkerhedspersonale iklædt brandsikre dragter, ingen kran, der kunne løfte bilen væk. Der gik otte minutter, før en brandbil nåede frem. Alt var galt. Og de øvrige kørere forstod intet, for de kunne blot se stakkels David Purleys forgæves forsøg på at gøre opmærksom på et eller andet uden at vide, at det ikke var hans bil, der lå vendt rundt på hovedet, så de kørte bare videre.

Selv forstod jeg heldigvis heller ikke meget af, hvad der foregik. Vi befandt os på den anden side af racerbanen og kunne blot konstatere, at der stod en stor, sort røgsky op, og at der var to biler, der ikke længere passerede på vores side. Men de andre kørte videre, og det var først mange år senere, jeg fandt ud af, hvad der virkelig skete den dag.

Løbet blev vundet af Jackie Stewart foran franskmanden Francois Cevert – begge kørte i Tyrell Ford, der var mit favoritteam.

Cevert
Francois Cevert

Samme Cevert omkom blot et par måneder senere i et andet af de sorte kapitler i Formel 1-historien, da han forulykkede under det amerikanske grandprix. Ulykken var så makaber, at hans krop blev skåret midt over, da han ramte et autoværn, som det beskrives på Wikipedia. Og det er vist den pæne beskrivelse.

Faren er en uundgåelig del af motorsport, men de år fra slutningen af 60’erne og ti år frem var grufulde. Williamsons død var heldigvis stærkt medvirkende til forbedringer af sikkerheden i især Formel 1.

Og forbedringer i motorsportens fineste klasse glider heldigvis nedad i systemet og ender også som forbedringer i en almindelig gadebil.

Og siden Ayrton Sennas død på Imola i 1994 er der heldigvis ikke omkommet Formel 1-kørere i forbindelse med løb.

Er det tragisk at tænke på Roger Williamsons skæbne, kan man heldigvis også tænke på David Purley. Han var ikke i nærheden af de største Formel 1-kørere, men hans handling den dag på Zandvoort hører alligevel til de største i Formel 1-historien, og den indbragte ham da også en fortjenstmedalje.

Reklamer