Iceage optændt af ilden

Iceage, Kansas City, Odense 28/9 (koncert)

Så meget ny musik. Hele tiden! Så meget god, ny musik. Næsten hele tiden. Hele tiden ny musik, der gør noget ved og for en. Og hele tiden koncerter, der kan få en til at smile, grine, begejstres, føle. Måske også glemme. Musik, der betyder noget. Spillet af mennesker, der vil noget. Andet end at underholde og holde forretningen kørende. 

Sådan føltes Iceage på Kansas City fredag aften.

Det er mig fuldstændig ubegribeligt, hvorfor der ikke var udsolgt på så lille et sted til så godt et rockband, der kun er blevet bedre på det seneste album. Det er sjældent, man håber på, at et band nærmest kun spiller det nye album tilsat et par af de bedste gamle, når bandet er nået til det fjerde album i rækken. Men det håbede jeg, og det gjorde de. Det var perfekt. Og det var fremragende.

Frontmand Elias Bender Rønnenfelt virkede optændt af ilden, da de først kom i gang, og han er et særdeles dragende bekendtskab, som han svajer og svinger, farer fra side til side, gynger, stirrer gæsterne intenst i øjnene. Det er satme svært at blive andet end lykkelig for musik sådan en aften på et svedigt, sort, lokalt spillested. Endda med ølsalg.
Peter Elsnab