1. Robyn ’Because It’s in the Music’
  2. D’Angelo ‘Unshaken’
  3. First Aid Kit ‘Rebel Heart’
  4. Raconteurs ‘Now That You’re Gone’
  5. Amen Dunes ‘Believe’
  6. Kurt Vile ‘Loading Zones’
  7. Robyn ‘Missing U’
  8. Christine & the Queens ‘Damn, dis-moi’ (feat. Dâm-Funk)
  9. Audiobooks ‘Friends in the Bubble Bath’
  10. Iceage ‘Pain Killer’
  11. Marissa Nadler ‘I Can’t Listen to Gene Clark Anymore’
  12. Mark Ronson & Miley Cyrus ‘Nothing Breaks Like a Heart’
  13. Superorganism ‘Everybody Wants to Be Famous’
  14. U.S. Girls ‘Pearly Gates’
  15. Sudan Archives ‘Nont for Sale’
  16. Modeselektor feat. Flohio ‘Wealth’
  17. Honungsvägen ‘Kalla mig för Satan’
  18. Kendrick Lamar ‘All The Stars’ (feat. SZA)
  19. Sade ‘Flower of the Universe (No I.D. remix)’
  20. Ladytron ‘The Animals’

Robyn ’Because It’s in the Music:

Jeg elsker sange om musik. Og for mig er dette den centrale sang på ’Honey’. Let og luftig fanger den med en stor portion sødme stemningen af mistet kærlighed, melankoli, ensomhed og minder om bl.a. den musik, to mennesker havde sammen. ”Yeah we were dancing to it / I’m right back in that moment / And it makes me want to cry,” synger Robyn og går helt op i falset. Og senere: “And I wonder when you hear it / Are you getting that same feeling? / Like you wanna break down in half / I keep playing it anyway”. Hvis man ikke kan mærke denne sang, er ens hjerte lavet af Inger Støjbergs flygtningepolitik.

Robyn ‘Missing U’:

Pludselig var den der. Endelig en ny sang fra Robyn, der også senere annoncerede nyt album og kommende turne, som bl.a. bringer hende til næste års Roskilde Festival. Hun havde været savnet, så hvad var mere passende end en sang om savn. Få mestrer melankolsk popmusik som Robyn, og den her gik lige i hjertet. Tomrummet efter den mistede fylder enormt. Av!

Marissa Nadler ’I Can’t Listen to Gene Clark Anymore’
Helt igennem vidunderlig sang fra helt igennem vidunderlige Marissa Nadler om, hvordan musik relaterer til minder. Måske om at miste noget musik, man elsker, fordi man har mistet den, man elsker.

First Aid Kit ’Rebel Heart’:

Meget rørende og velkomponeret sang om det rebelske hjerte, der får hovedpersonen til at flygte fra kærligheden og den ene person, der forstår – leveret i en dejligt melankolsk tone. Og så står sangen aldrig stille. En af et par sange, der løfter et ellers lidt skuffende album fra de svenske søstre.

Også gode:

Prince ’17 Days’
Demoversionen af en af de indiskutabelt bedste B-sider nogensinde er endnu bedre end den hidtil udsendte funky og upbeat sang om mistet kærlighed. Her er det mere alvorligt, inderligt og lavmælt med Prince alene ved pianoet på det første posthume album fra Prince-arkiverne. Smerten og ensomheden står blot endnu tydeligere frem. Av, det er flot!

Lana Del Rey ’Mariners Apartment’
Hun bliver ved. Hun leger. Og hun er stærk, som man kan høre. Og hun er en Venice Bitch, som hun både synger her og i singleopfølgeren. Valiumpop har aldrig været så indtagende.

Suede ’Wastelands’
Måske den bedste Suede-sang siden ’Dog Man Star’. Dynamisk, mørk, dramatisk, storladen. Brett Anderson er stadig i live og synger glimrende. Fuck det hele! Gør noget. Flyt væk. Flyt på landet. Skid på, hvad folk mener. Albummet som helhed er i øvrigt skidegodt.


Discover more from SnabRocks

Subscribe to get the latest posts sent to your email.