Synth24 – 40 af de bedste synthsange fra 2024

”Take me to the dark side, baby,” synger Desire med sin lyse stemmer over dels et keyboardtema og dels en stemningsflade.

Og så er vi jo allerede godt i gang. Mørkt og lyst mødes.

’Darkside’ er måske ikke den bedste synthsang fra 2024, men den fanger meget godt essensen af, hvad synthsange kan. Så hvorfor ikke bare indlede den traditionelle playliste med synthsange fra året, der gik, med Italians Do It Better-sangerinden. Især på grund af titlen.

Men også på grund af længslen, melankolien, køligheden, kærligheden, noget sexet, de helt rigtige ord som nightdrive og daydream. Der er en filmisk stemning, der er spoken word, ja, der mangler bare lige, at hun havde sunget, sagt eller hvisket noget på fransk også.

Men det gør andre på listen – The Operator, citron citron og Radiant Baby, mens den franske darkwaver Minuit Machine (tidligere en duo, nu et soloprojekt) holdt sig til engelsk i år.

Andre klassiske navne fra den side af synthmusikken er også på listen. Boy Harsher og Cold Cave, der snildt kunne have haft mere end en enkelt sang med, men reglen hedder maks én sang per kunstner.

Men et remix tæller ikke, så Boy Harshers remix af Nilüfer Yanyas i forvejen glimrende ’Just a Western’ kunne der også blive plads til. Og Chelsea Wolfe-remixet. Nå ja, og halvdelen af duoens sideprojekt Safe Mind.

I år er der også et par spøjse coversange på listen i form af ’Superstition’ og ’Abracadabra’, og især sidstnævnte i en version af Lebanon Hanover har jeg haft optur over i år.

Veteranerne OMD med en enkelt stærk sang og en svag koncert med levende trommer i Den Grå Hal og Pet Shop Boys med et fint album har også bidraget, men generelt tror jeg ikke, jeg synes, at synthåret 2024 (skal ikke læses synt-håret) var lige så godt som synthåret 2023 (stadig ikke synt-håret, nej).

Og hvad er synth egentlig i disse dage? Stort set al popmusik er jo på en eller anden måde synth, tænk bare Chappell Roan eller Charli XCX. Men for mig må det ikke blive for poppet – hvis det ikke gøres på Pet Shop Boys-måden. Det må heller ikke blive for rocket, men noget kan ikke undgå at være postpunket. The KVB og Fat Dog er f.eks. i grænselandet her.

Det må heller ikke være noget, der lige så godt kunne lægges på dancelisten, men den grænse er også svær at trække. Det går heller ikke, hvis det swinger alt for meget, fordi koldt, mørkt og mystisk er jo at foretrække. Men Chromeos varme er undtagelsen.

Til gengæld må synthmusikken meget gerne være skæv, grænsesøgende, farlig og eksplicit. Som hos cumgirl8 eller Allie X. ’Art Is Dangerous’, som Geneva Jacuzzi synger. Jeg kunne godt tænke mig mere ’art’ i musikken i dag.

Men der er nu også noget mere ufarligt på listen – f.eks. Justice/Tame Impala, Future Islands og Empire Of The Sun, for de er jo sådan set dygtige nok.

Her er listen, 40 kunstnere, 40 sange:

På albumfronten, en top 2:
Cold Cave – Passion Depression
Pet Shop Boys – Nonetheless

Og de lidt hurtigere til dansegulvet:

Der er house, techno, drum’n’bass, disco, dubstep og den slags – men der erogså blevet plads til Braxe + Falcons nærmest westcoast-agtige ’All This Love’ og en af ligeledes franske L’Imperatrices mange groovy sager.

Der er ikke mange nye navne på listen, for jeg må sgu erkende, at jeg mest opdager ny dansegulvs-orienteret musik via de kunstnere, jeg kender i forvejen …

En album-top 3:
Jamie xx – In Waves
L’Imperatrice – Pulsar
Caribou – Honey