Angus, Julia og alt det jazz

Med de store græsfestivaler sendt på sommerferie, kan man uden den store FOMO rette blikket mod – jazz!

Copenhagen Jazz Festival er i gang overalt i København, og jeg regner selv med et enkelt besøg i byen, men der er også andre muligheder for musikalsk underholdning i disse sportssommeruger som alternativ/supplement til Tour de France, Wimbledon og VM i fodbold.

I Schweiz er Montreux Jazz Festival nemlig ligeledes skudt i gang, og som de har fået for vane, streamer de en masse af koncerterne på YouTube. Og der er guld at finde.

Angus & Julia Stone kan i år fejre 20-året for udsendelsen af deres debut-EP ’Chocolate & Cigarettes’, og de spillede forleden en halvanden time lang koncert med de fleste af søskendeduoens bedste sange – med fuldt band. Og det var godt!

For mange er australierne et ukendt navn, men singlen ’Big Jet Plane’ fra 2010-albummet ’Down the Way’ er streamet mere end en halv milliard gange på Spotify alene. Det kan man med god ret kalde for et hit.

Den har været anvendt i flere film og serier, men det sjove med den sang er jo, at den oprindeligt blev indspillet og udgivet af lillebror Angus solo under synonymet Lady of the Sunshine i 2009 – hvor han jo senere har haft større succes som Dope Lemon med sine solosange.

Angus & Julia Stone kom godt rundt i repertoiret af folky indie, inkl. Sam Smith-coverversionen ’Stay with Me’, ’Chateau’, ’For You’ og en skøn version af ’Grizzly Bear’, hvor der var indlagt en talkbox-sektion med referencer til ’Thieves in the Temple’ (Prince) og ’In the Air Tonight’ (Phil Collins).

Det hele leveret med den solstrandsagtige lækkerhed og afslappethed, der kendetegner dem, og bandet lød, som havde de spillet på 1600 westcoast-plader i 70’erne.

Der blev heldigvis også plads til den nye ’Karaoke Bar’, der ligesom seneste single ’Monroe’ er forløbere for det album, der er planlagt til at udkomme i begyndelsen af september.

Det hele blev leveret virkelig lækkert, veloplagt og velspillet, streamingkvaliteten er høj, lyden i Montreux er generelt ret fantastisk, og så er der det med Montreux, at alt, der foregår, er med musikken i centrum.

De optrædende ved, at de står på skuldrene af historien og kommenterer det ofte, lige som stedet er hjem for mange specielle koncerter og samarbejder på tværs. Det er ret vidunderligt.

Festivalen har eksisteret siden 1967, og sidste år så jeg på svenske SVT en doku-serie om festivalens historie, ’They All Came out to Montreux’. Den er virkelig god.

Fortællingen er i sig selv interessant, der er fremragende musik og mange historiske billeder, man ikke nødvendigvis har set, og så tager serien udgangspunkt i festivalens skaber, den farverige Claude Nobs, der arbejdede på turistkontoret i byen.

Festivalen var hans ide, og den blev etableret for turistkontorets penge – og resten er historie. Fascinerende historie, for der er virkelig mange vigtige aspekter ved festivalen, man kan pege på.

Det var et af de første steder, de sorte amerikanske jazzmusikere kunne spille i Europa, men repertoiret blev hurtigt meget mere end jazz, så publikum i Montreux har også oplevet den ene superstjerne efter den anden inden for både soul, funk, rock, blues, folk og musik fra mange forskellige verdensdele.

Den bliver lidt rørstrømsk mod slutningen, men den er meget anbefalelsesværdig, hvis man f.eks. vil genfinde troen på musik som ideer, kreativitet, mennesker og udveksling. Den kan ses på SVT Play, men kræver en VPN …

Svenskerne er ret gode til at holde fast i kultur og musik som væsentligt indhold på deres tv-kanaler, så det er generelt værd at holde øje med.

Lige som det er værd at holde øje med Montreux Jazz Festivals YouTube-kanal. Desværre er koncerten med Angus & Julia Stone ikke længere tilgængelig, men i skrivende stund kan man f.eks. se koncerter med Aldous Harding og Raye, mens Agnes Obel er på programmet senere på ugen. Det er vel også en slags jazz!

Aldous Harding her (så længe det varer):

Raye-koncerten her: