Grattis til Carola!

Den svenske Grand Prix-dronning Carola Häggkvist har i dag rundet 60 år. Jeg interviewede hende engang for 24 år siden, og det var sgu ret sjovt. Som det jo er at interviewe folk, der mener noget og har noget på hjerte – om det så er ift. religion.

Det foregik på 12. etage på Hotel Hilton i Kastrup, hun kom lidt for sent, hun kom dansende ind, mens hun undskyldte forsinkelsen – og bad så om at få en letøl sendt op.

Jeg spurgte bl.a. den kristne popdame, hvad der var farligst for ungdommen, Britney Spears eller Marilyn Manson.

– Hmm, jeg forstår, hvad du mener. Det er så let at blive moralsk, men jeg er ikke så snæversynet. Sange behøver ikke nødvendigvis at være fra helvede, selvom de ikke handler om Jesus. Men det vigtigste er, om du efter en koncert kan sige, at vedkommende har givet mig noget.

– Jeg så engang en virkelig, virkelig cool, kvindelig artist, men det eneste, hun fik mig til at tænke, var, at jeg ville være tyndere og smukkere! Det fik mig ikke til at føle mig godt til mode, men kun til at ville ligne modellerne i magasinerne. Men det er okay. 

– Der er også plads til den slags musik, men det er svært for mig at sige, hvad der er værst, Britney eller Marilyn. Jeg ved ikke nok om dem. Hvis bare de giver folk noget, lød det ganske fine svar.

Hun sagde også, at ”jeg er meget mere rock’n’roll-pige, end folk tror. Jeg har lige fået motorcykelkørekort, og for to år siden købte jeg en Pontiac Le Mans ’64 cabriolet. En rigtig herrebil. Det fik mig ganske enkelt til at føle mig godt tilpas”.

Som barn ville hun være skuespiller, fortalte hun, men hendes søster tilmeldte hende som 11-årig en sangkonkurrence, som hun vandt, og så var musikstien kridtet op, hvilket blev bekræftet med Melodi Grand Prix-sejren i 1983 med ‘Främling’ som 16-årig.

– Jeg føler, at det var skæbnen. Jeg var ydmyg omkring det, men alligevel havde jeg følt, at der én eller anden dag ville ske noget stort. Den følelse havde jeg bare. Den dag i dag er det stadig en ujævn vej, men hvem har sagt, at livet skulle være let.

– Fighterånd er selvfølgelig godt, og jeg er en meget konkurrencepræget person, men det vigtigste er at forsøge at være ren i hjerte og motivation. Ikke gøre tingene i raseri eller for at vise nogen, at man kan gøre det, sagde Carola og knyttede næven i en fremstrakt arm. Næsten som en prædikant, skrev jeg.

– Min tro er langtidsholdbar, og det er mit mål at give. Det er min natur. At give positiv energi, at motivere folk til at fortsætte, sætte sig mål i livet, og få dem til at opfyldes, sagde hun. 

Efterfølgende fik jeg tilsendt følgende foto fra fotografen Sofus Comer:

Grattis til Carola!