I november lancerede musikeren m.m. Kristian Leth en ny blog, hvor han ville anmelde anmeldere og deres anmeldelser – ud fra en betragtning om, at de danske anmeldere/anmeldelser ikke var dygtige/gode nok.

Han indledte med at gennemgå et par anmeldelser af Kanye West ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ og fik efterfølgende en del opmærksomhed fra medier, der kastede sig over temaet og interviewede ham om emnet.

Siden har han ikke én eneste gang anmeldt anmelderes anmeldelser ..

Ærgerligt! Temaet er ellers relevant nok, og jeg synes, det er synd, at debatten allerede er glemt.

Prøv f.eks. at læse denne stærkt kritiske anmeldelse fra Soundvenue af indiebandet The Joy Formidable, der i øvrigt spiller på Loppen på fredag.

Den kunne vel nok trænge til en overhaling. Men prøv især at læse en af kommentarerne til anmeldelsen, hvor en læser giver denne opskrift på at være anmelder hos Soundvenue:

1. Hør albummet (valgfrit)
2. Hop på wikipedia og se om du kan finde noget brugbart, f.eks. “Their music has been described as “primal epic grunge rock à la The Breeders, Arcade Fire and Yeah Yeah Yeahs”[2]” oversæt herefter til dansk, du har nu et godt udgangspunkt for din svada.
3. Opbyg gerne hele din anmeldelse udfra dette. Det handler ikke om indhold, det skal bare lyde godt.
4. Vær 100% subjektiv, hvis du ikke personligt bryder dig om musikken er det nemmeste bare at svine den til.
5. Hold dig helst væk fra en ren faktisk beskrivelse af musikken og kom hellere med lange usammenhængende sætninger om alt og intet.
6. Smid godt med buzzwords ind i teksten, og du har nu en 100% ubrugelig anmeldelse, som passer perfekt ind i soundvenues efterhånden meget ligegyldige profil.
Den eneste der appellerer til laveste fællesnævner her, er anmelderen.

Fremragende!

Jeg har stor respekt for, at Soundvenue har ambitioner om et lækkert dansk musikmagasin, og jeg kan også godt lide, at de skriver meget om (hypede indie-)kunstnere, man ellers ikke hører så meget til i de større medier. Men kvaliteten af deres skribenter er jeg desværre ikke særligt imponeret af, og det er The Joy Formidable-anmeldelsen et godt eksempel på.

Vil man gerne blive klogere på musik, anbefaler jeg i øvrigt at læse Niels Fez’ blog ‘Songs In The Key Of Life’, hvor han kommenterer tidens popmusik – med vægt på tracks frem for albums – og kommer med fine betragtninger om de musikere, han har interviewet gennem sine måske 20 år som radiomand og musikjournalist.

Reklamer