Folkene på voksenmagasinet Rolling Stone er gode til at lave lister – top 10, top 100, top 500 af hvad som helst. Og jeg elsker det! Jeg elsker lister.
Det er naturligvis ikke en facitliste, når bladet f.eks. kårer de 500 bedste sange i verden, men jeg bliver altid klogere af at studere listen. Nu har læserne af Rolling Stone kåret de ti bedste covernumre, og de blev som følger:
1. Jimi Hendrix ’All Along The Watchtower’ (Bob Dylan)
2. Johnny Cash ’Hurt’ (Nine Inch Nails)
3. Jeff Buckley ’Hallelujah’ (Leonard Cohen)
4. Joe Cocker ’With A Little Help From My Friends’ (Beatles)
5. Nirvana ’The Man Who Sold The World’ (David Bowie)
6. The Beatles ’Twist and Shout’ (Isley Brothers)
7. White Stripes ’Jolene’ (Dolly Parton)
8. Nirvana ’Where Did You Sleep Last Night’ (Lead Belly)
9. Guns N’ Roses ’Knockin’ On Heaven’s Door’ (Bob Dylan)
10. Muse ’Feeling Good’ (musical-nummer/Nina Simone)
Rolling Stone har YouTube-klip af de ti covernumre liggende på artiklen. Herunder er der i øvrigt linket til alle de omtalte covernumre – bare hold cursoren henover og klik – og så er der pludselig gået et par timer … 🙂
****
Som sædvanlig interessant læsning, men det undrer mig godt nok, at ’Hey Joe’ ikke er med på listen.
Som jeg ser det, skal et godt covernummer f.eks. tilføre nummeret noget nyt, blive den version, folk husker, eller være bedre end originalen. Jimi Hendrix’ version opfylder alle punkter!
Hvem andre end de nørder, jeg går til musikquiz med, husker lige, at det var The Leaves, der lavede originalen i 1965, små to år før Jimi Hendrix ..?
Mine personlige favoritter fra listen er Johnny Cash’ version af ‘Hurt’, som jeg nærmest tuder over, hver gang jeg hører den, og – naturligvis – ‘Jolene’ med White Stripes.
Og det skal være i denne live-version fra ‘Under Blackpool Lights’-dvd’en:
****
Listen bærer – som ofte med Rolling Stones lister – præg af, at det er et rockmagasin. Det kommer f.eks. til udtryk i de to Nirvana-numre og Muse-nummeret. Ingen af dem hører i mine ører til de mest interessante covernumre. Den mere larmende ‘Love Buzz’ (Shocking Blue) fra den første Nirvana-plade er f.eks. mere interessant, synes jeg. Hvor er soulnumrene, hvor er popnumrene?
Det kunne være Soft Cells ’Tainted Love’ (Gloria Jones), Aretha Franklins ’Respect’ (Otis Redding) eller Pet Shop Boys’ version af ’Always on My Mind’ (Brenda Lee).
Det kunne også have været Elvis’ version af Brenda Lee-klassikeren, men ’The King’ er underligt nok også fraværende, selvom han har lavet stribevis af store covernumre.
****
Personligt elsker jeg også Jose Gonzalez’ version af ’Heartbeats’ (The Knife) – samt hans øvrige coversioner af f.eks. Massive Attack og Joy Division – og The Clash’ version af ’I Fought The Law’ (The Crickets). Eller hvad med Led Zeppelins ’Whole Lotta Love’ (Muddy Waters)?? Blandt mange store Led Zep-covers, i øvrigt …
Cover-versioner har i det hele taget været en stor ting det seneste årti, hvor det har været let for kunstnere at lægge egne covernumre på blogs – og hvor det har været let at sende live-numre i omløb. Og det kommer der af og til noget interessant ud af, som senere når bredere kredse.
U2’s ’One’ har længe været et populært nummer at versionere, mens det de senere år synes at være White Stripes-hittet ’Seven Nation Army’, der har været populær at versionere.
Prøv f.eks. at høre denne reggae-version af franske The Dynamics. Forrygende!
****
Covernumre har gennem de seneste også været en stor del af de musikquizzer, jeg går til ca. tre gange om måneden. Men vi synes pt. at være løbet lidt tør for de interessante numre, og de er desværre ikke længere så stor en del af quizzerne. Hold kæft hvor er det ellers sjovt at prøve at genkende en sanger, huske hvem der lavede originalen og blive overrasket, når man finder ud af, at det, man troede var originalen, ikke er det.
For interesserede vil jeg anbefale dette site – secondhandsongs.com, som jeg ofte falder i staver over. Jeg abonnerer også på en podcast, der hedder Coverville.
Plademæssigt kommer der et hav af coverplader – ofte tribute-plader, hvor mindre kunstnere fortolker store kunstnere. Men nogle af de bedste er i mine ører BBC’s Radio 1 Live Lounge-plader, hvor der ofte er sjove covernumre på – primært nyere kunstnere, der fortolker nyere kunstnere. Altså noget helt andet end de sædvanlige morfar-numre med Beatles osv., der altid kommer på top 10-listerne …
I øvrigt er der flere gengangere på Rolling Stones liste i forhold til den top 10-liste, NME bragte i efteråret – sammen med en top 10 over de værste covernumre. Se NME-listen her.
Andre yndlings-covernumre?? Feel free to add …
Discover more from SnabRocks
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
SnabRocks 
jeg vil da lige notere at selvom jimis version af hey joe er fantastisk så overgås den faktisk af nick caves helt vildt intense version fra kicking against the pricks.
Åh ja! Også en forrygende version 🙂
Jeg er meget enig, når det handler om cover-numre som quiz-spørgsmål. Det er en af de reneste udfordringer, at bede folk om at identificere en sanger, der ikke synger sit eget materiale.
Og i afdelingen for de mere kuriøse covers, så er der også kunstnere, der indspiller versioner af deres egne numre, som de ikke selv var de første til at indspille… (Jeg undlader at skrive svaret på dén, som jeg tænker på, og lader det være inspiration.)
Jeg er stor tilhænger af coverversioner der tilfører original versionen nyt liv, alligevel er en af mine favorit cover-versioner Roxy Music’s udgave John Lennon’s ‘Jealous Guy’. Den adskiller sig ikke meget fra originalen i stemningen og den almindelige ynk, men er ekstremt yuppie-lækker. Den burde du have med på din liste.
Iøvrigt er det godt at se at du har gjort dit hjemmearbejde ordentligt mht ‘I Fought The Law’. Den er adskillige gange – også ved musikquiz’er – fremhævet som Bobby Fuller Four’s originale melodi.
Enig, Morten! Jealous Guy er satme lækker med Roxy Music.
Og Jesper, vi må lige se, om vi kan finde nogle covernumre frem til næste quiz .. 🙂
Ligesom Morten synes jeg som regel også, at sagerne bliver mere interessante, hvis de originale indslag bliver tilføjet et eller andet. Men nogen gange kan man komme temmelig langt på ren charme, og derfor holder jeg frygteligt meget af Matthew Sweet & Susanna Hoffs’ ‘Under the Covers’-projekt. Der er foreløbig kommet et hyldestalbum til parrets 1960’er-favoritter og et til deres 1970’er-ditto, og selv om de stort set intet gør ved sangene (ærefrygt, måske?), så oser hyggen ud af dem. Specielt versionen af The Zombies’ ‘Care of Cell 44’ er forbandet uimodståelig.
http://listen.grooveshark.com/s/Care+Of+Cell+number+44/2Tszxk?src=5
I den anden ende af spektret, holder jeg ustyrligt meget af Mark Kozeleks akustiske omarrangeringer af Bon Scott-æra AC/DC-sange (på albummet ‘What’s Next to the Moon’), ligesom hans og Red House Painters’ maltraktering af Wings’ ‘Silly Love Songs’ er temmelig mindeværdig. Vellykket er den endda også.
En af mine absolutte cover-favoritter er dog Cowboy Junkies – State Trooper. Den er decideret skræmmende på en facon end ikke Springsteens egen, ellers ret intense, version mestrer. Gys!
Mange tak! God inspiration. Må straks i gang.
Elsker i øvrigt også Cowboy Junkies-versionen.