RF17-snabshots

Onsdag:

6.53: Besked fra kammerat: “Jeg håber, du har set, at der er en “bacon”-katagori, når man søger på madsteder i RF-appen. Kort efter skriver han også, at man kan bestille en Dixie Burger på fast track-appen, så man slipper for at stå i kø. Jeg tror, det bliver en god festival.

13.14: Har set store bunker af flis, spist en Dixie Burger (på Camping East?!?), drukket en øl, hørt ‘Mambo No. 5’, fundet en dildo i kondom (så pæn er Roskilde blevet) og set en fyr i en Liverpool-trøje sparke præcist til en fodbold. På Roskilde kan alt lade sig gøre.

13.33: Hvis det er muligt at høre noget værre end panfløjte, må det være pivfalsk panfløjtespil. Det trakterer nogle fyre med fra deres gigantiske anlæg ved Dream City, hvor der om lidt skal være rapbattle ved Zoo-tårnet. Hold kæft, hvor her egentlig stinker.

15.42: ALT er lavet om. Roskilde fucker med min festival-ocd. Men det virker som fornuftige tiltag. Der er f.eks. kommet meget mere plads omkring Grøn => mindre Grøn Flaskehals.

17.20: Hype-rapper og et dj-set med hits til Young MA. Orker simpelthen ikke flere premixede edits af ‘Seven Nation Army’ og ‘Niggas in Paris’. Hallo! Jeg kommer altså lige fra tre dage i MagicBox på Tinderbox-festivalen.

18.13: Yes! Warpaint spiller ‘Undertow’. God start. Sandet blæser ind på Grøn. Kunne vi snart få noget regn, så det sand kan lægge sig! (er der ingen, der tør sige). Møder syrisk flygtning, der overlevede snigskyttes kugle i hovedet og nu bor i Bolbro, uddanner sig med topkarakter og lever i Danmark. Får en klump i halsen. Den går væk, da jeg ser en mindre familie med campingstole. #rasende

18.51: ‘New Song’ er også virkelig god. Bliver lidt småforelsket i Warpaint. Måske er jeg bare opstemt af, hvor modig en ung pige med fjerprydelse er. Er hun slet ikke klar over, at hun naturligvis krænker nogen med denne kulturelle appropriation??

19.26: Den ny burger ved Pavilion kan ikke helt måle sig med Dixie Burger. Men hey! Køster tog tiden i køen.

20.17: Festivalhøjdepunkt! Alsarah & the Nubatones i labre Avalon er et virkelig smukt miks af lange spirituelle forløb og uptempo-sange, der giver rave-fornemmelser i benene. Oud, trompet og lange fortællinger fra den sudanesisk fødte amerikaner Alsarah og besyngelser af Nilen på arabisk.

20.40: Scenemanager vifter med armene i graven lige foran scenen i Avalon for at komme i kontakt med bandet, der allerede er gået over tid. To minutter! Nikker. Det er en aftale!

20.44: Percussionist kigger på nogle sure mænd med headset, trækker på skuldrene og spiller videre.

20.47: Scenemanager kommer løbende ind i graven. Laver knivbevægelse mod struben. Alsarah spiller sidste nummer … ‘Og Habibi Taal’ løfter det hele til klimaks så smukt som Alsarah selv. Når vist ikke G-Eazy … Går i baren.

21.49: Godt arbejde af scenefolkene i Avalon. Red Fang gik på til tiden og kører en travl stonerrock af.

22.27: Fire piger vender om, da de hører introen til ‘Often’. De troede, det var et andet hit. The Weeknd er virkelig god. Synger fremragende, og hans crowd control er god. Lyden er forbavsende god i den storm, og bandet er tight. “Det bliver hits herfra,” konstaterer Fez. Det gør det.

23.13: Klassekoncert af The Weeknd. Pigerne var på, og nogle af fyrene tøede op. Masser af skrig, dans, sang, Michael Jackson-fornemmelse og lidt halbalstemning. Det sidste skal også opfattes positivt.

23.50: Overvejede at gå hjem. Men … The Hellacopters på Grøn. Vidste ikke, at jeg trængte til en ond omgang 90’er-garagerock. Men det gjorde jeg. Nicke A. er OGSÅ en soulman, synger godt, her lyder – igen – glimrende på Grøn. Kæft, det er god smadder, og ethvert sleazerock-band på Sunset Strip ville være stolte af den mundering, Hellacopters tropper op i. To hatte, et pandebånd, en læderkasket og en hættetrøje uden ærmer. Og givetvis flere tatoveringer til sammen end et Superligahold.

0.24: Hæhæ. Dobbelt gin & tonic.

1.16: Justice åbner godt med ny discosingle og ‘D.A.N.C.E.’ Men … Sparker til en campingstol på vej væk fra Orange. Er foran tidsplanen på det punkt.

1.35: Fuck, det regner.

Torsdag:

14.35: Musikquiz veloverstået, og gentager “første øl”-joke. Om at den første smager dårligt dagen efter, så den kan man med fordel hælde ud og starte med nummer to i stedet. Men til 45 kroner …? Vi drak den første. Og den smagte godt.

15.59: Popcaan en halv time yderligere forsinket. Undrede mig meget over det spilletidspunkt, der på et tidspunkt stod i programmet. Måske var det et forvarsel om reggaetid. “Det bliver ved 15-16-tiden.” Popcaan får ikke flere chancer.

16.16: Hul i maven lappet med tålelig southern fried chicken burger ved Big A’s Diner (Big Ass Diner). Der er intet sted at undslippe lyden af Annisette på Orange, og nu er Dub De Gaita også forsinket. Vi har brugt meget tid på ikke at høre musik. Hrmpf!

16.40: Dub De Gaita er pænt mærkeligt. Men der er åbent for tjenerjokes.

18.20: Margo Price spiller en ny sang. Den er også god. På forhånd den mest sikre firestjernede koncert. Det blev det.

19.35: Solange er nede ved publikum. Ingen klasker hende i røven. Men en grædende pige på første række får en krammer. Alt andet er gennemkoreograferet, men hun har positiv energi og får plusser på karmakontoen.

20.08: Solange bukker meget. Indre By til højre for Grøn kan lide det.

20.56: Kan godt se, at 32 kroner for et blødkogt æg hos Meyer sidste år var for billigt. Så i år koster det 35 kroner. Forrykt! Taber helt tilfældigt æblestykkerne i min flæskestegssandwich.

21.36: Smadder-skalaen er skruet op på 11 hos Gucci Mane på Avalon. Kids vakler ud fra det proppede telt med svedige trøjer og tomme blikke. Uden for teltet kender de alle tekster og danser med. “Rigtig Roskilde Festival.”

22.40: Jublen foran Orange til The Xx lyder mistænkeligt højt i højttalerne.

22.50: “Så! Nu kommer det!” Jeps. Endelig. Det, meteorologerne har ventet så længe på …

23.02: Kombinationen af projektørlys og regn er smuk. Men sidste del i kombinationen er også forholdsvis irriterende. The Xx er til gengæld overhovedet ikke irriterende. Det er godt, og Romys lille fortælling om at være på Roskilde Festival som 16-årig og blive dumpet går rent ind. Men det er sjovere at være her med os end med hende, slutter hun af til stor jubel.

23.40: Flere af de afdæmpede sange har fået et ekstra skud Orange-vitaminer, og det ender nærmest i rave!

00.43: Kombinationen af projektørlys og regn er smuk. Men overhovedet ikke, mens man står og venter på Nicolas Jaar. Der kører minimalistisk. Gaaabbb …

Fredag:

11.11: Den bliver hård i dag. Men jeg SKAL høre Moon Duo i nat.

14.25: Årets første harpe! Pavilion er proppet til Karen Elson. Men snakken indikerer, at det mere skyldes regnen, end de to fine plader, Jack Whites ex har udgivet. Fez har stadig sin quizguldmedalje på.

14.56: Smider som den eneste i teltet en knytnæve i vejret til de første akkorder til ‘The Ghost Who Walks’. Det er fint, stemningsfuldt og meget David Lynch-agtigt.

16.08: Man kunne, hvis man blev tvunget til det, godt argumentere for, at Tinashe med fordel kunne have taget to korsangerinder med i stedet for et par af danserne. En trommeslager og en vokal. Resten backtracks, som det er umuligt at konstatere, hvor bliver afviklet fra.

16.55: Man kunne, hvis man blev tvunget til det, godt argumentere for, at Tinashe med fordel kunne have spillet ti minutter kortere. Men det blev ret festligt. Og hun har hele pakken. Hvis nogen så også kan give hende nogle store sange …

17.41: Besked fra kammerat: “Hun er jo helt væk”. Da havde jeg forlængst forladt Angel Olsen-koncerten på Avalon. Helt proppet, men intet at komme efter. Men jeg var der dengang på Ideal Bar … #iwasthere. Er rastløs og synes, der er længe til Moon Duo.

18.25: Total optur! Går rundt om Camping East efter en god chili con carne hos Kirstinedal og nyder destruktionen af campingstole på campingstolekirkegården. Burde jeg have gjort meget tidligere.

18.43: “Det er hittet”. Folk groover stille til Fatima Yamaha på Apollo. Meget hyggelig midi-synth.

19.01: Ok, det her bliver mærkeligt. Mats Gustafsson og et ensemble på i alt 14 mand vil fremføre “a deconstruction” af et eller andet Frank Zappa.

19.43: Ok, jeg frygtede, at Mats Gustafssons freejazz ville blive mærkeligt. Det ord dækker på ingen måde. Men jeg fik hørt mange besynderlige strubelyde fra den yachtrock-klædte vokalist. Men der var trods alt færre på scenen end i publikum.

20.25: Fornemmelsen siger, at vi var heldige med (kun) at få de sidste 30-40 minutter af Father John Misty. Der var momenter af stor skønhed. Og munterhed.

21.02: Sidder med en dobbelt gin & tonic og fordøjer, hvordan man kan gå fra total rastløshed til et par timer senere at have oplevet både destruktionen af campingstole, freejazz med et par hundrede andre og softrock på Orange. Kun på Roskilde, tænker jeg. Lige om lidt finder jeg sikkert også en 20’er trådt ned i mudderet.

21.42: Trentemøller spiller tungt og dystert på Grøn. Og smukt. Og det lyder fantastisk. Og der stinker af pis.

22.41, Snab: Typisk Kano-fan.

23.17: Masser af bas til Jagwar Ma. Lige hvad jeg har brug for, mens jeg sidder uden for teltet og stener og overbeviser mig selv om, at jeg altså SKAL høre Moon Duo i nat.

00.05: Folk danser og synger med på ‘Frank Sinatra’. Men er lidt skeptisk i forhold til Avalanches. Som jeg vel at mærke har valgt på bekostning af Lorde.

00.11: Nå, nu spiller Avalanches ‘Guns of Brixton’, mens den kvindelige guerillaklædte vokalist svinger med et baseballbat. Og lidt af ‘Know Your Rights’. #TheClash

00.37: Lige da Avalanches er ved at falde helt fra hinanden, smider de ‘Frontier Psychiatrist’. Nå. Det blev kun til to minutter af den. Og var der overhovedet hestelyde?

00.55: Avalanches siger farvel med ‘Since I Left You’. Men nej. De forsøger at fremføre deres mesterlige samplecollager live, men det hænger kun momentvis sammen. Må hellere snuppe lidt Den Sorte Skole inden Moon Duo.

01.30: Den Sorte Skole forsinket. “Jeg tager lige en halv time af det her, inden jeg smutter til Moon Duo,” betror jeg mig til Køster.

02.00: Wow! “Jeg skal eddermame ikke til Moon Duo,” betror jeg mig til Køster.

03.22: Wow! Det er noget af det mest ambitiøse elektroniske musik, jeg nogensinde har set. Ikke et ord om Moon Duo.

Lørdag:

11.52: Overhørt ved check-in sekundet inden de første regndråber: “Det holder tørt, og solen kommer i aften”.

12.17: Den traditionelle søndagsdød. To betjente står i udkanten af Pavilion til Pig Destroyer. Jeg troede, ironi døde i 90’erne … “It’s never too early to mosh!!,” erklærer sanger J. R. Hayes. Der moshes. Korte, brutale numre. Grindcore.

12.28: Hayes spørger om vi glæder os til Ice Cube. Og om vi kan lide keyboardspillerens Jurassic Park-T-shirt. Yeah! Og jeg elsker som altid til metalkoncerter også publikums bandtrøjer.

12.45: Crowd security-folkene observerer moshpitten, smiler, trækker på skuldrene og går bagud i teltet.

12.51: Pig Destroyer slut. Kort og brutalt. 36 minutter. Og måske næsten 36 numre … Og skidegodt. Får at vide, de spillede greatest hits. Jeg syntes nok …

13.01: Avalon proppet til The Rumour Said Fire. Imponerende. “Rygtet siger regn. Men det synes jeg ikke. Jeg synes, rygtet siger ild”. Kammerat var lige så længe om at fange den, som jeg selv.

13.11: Ja, de er jo nødt til at spille den … ‘The Balcony’. Andre gange har de åbnet med den for at få den ud af verden. Men det er en god sang. Mange forlader teltet bagefter. Dumt. De har også andre fine sange. Også på det nye album, i øvrigt.

14.44: Aaron Lee Tasjan (Tas Djan) gør ikke meget for ikke at ligne en folkesanger fra 70’erne.

14.59: Hvad har folk egentlig i de tasker og rygsække?

15.04: Aaron Lee Tasjan er måske ikke lige mig, men han er god. Og sjov. Og han appellerer til folk med nyeste trend i festivalgear – rosélommen. Roskilde, ♪ You never promised me a rosé garden ♪.

15.26: Bjarki raver igennem for et par hundrede på Apollo. Han har medbragt The Giant i fantomdragt som danser. Tung techno. Perfekt tolv timer senere.

15.52: Festivalmode: Halm er det nye flis.

16.15: Overrasket over mængden uden for teltet til Kellermensch. Forklaring: De er forsinkede pga et eller andet reparation inde i teltet.

16.38: Kellermensch-sangeren synger som en arrig Brandon Flowers (hvis det findes) og ligner lidt Win Butler. Og Andrew Strong spiller klaver. Ni mand på scenen. Arcade Fire Jam!

16.42: Nej, vent. Er det The Killers Jam? Lyder som en lidt hårdere ‘When We Were Young’. Hmm! Måske er det Kaizers Orchestra Jam, foreslår Fez via sms fra hjemmesofaen.

17.42: Pis! Kommer for sent til en god plads til Slowdive.

18.08: Mig til Slowdive:

18.41: Hmm! Slowdive fanger mig ikke. Leder efter et sted med god lyd, men finder det ikke. Havner bag tre piger i campingstole med rosévin, “restricted area”-armbånd og rent tøj. Gider ikke mere.