
Uffe Lorenzen havde simpelthen iklædt sig et stykke af gulvtæppet fra en af de ikoniske scener i gyseren The Shining.
I hvert fald var det samme mønster, hvilket han da også selv jokede med på scenen, da Lydsyn i torsdags på Posten i Odense spillede en virkelig god koncert for et par hundrede mennesker, der havde trodset både landskamp mod Norge og musikquiz på Dexter.
Fem kvarter med no bullshit-rock, hvor hver sang velsagtens indeholdt en guitarsolo eller to. Og trioens skjorte-game var lige så hårdt!

Vi havde svært ved at vurdere, hvem der kørte den bedste skjorte. Uffe Lorenzens psykedeliske med mønstret fra The Shining-gulvtæppet vandt nok, men der var hård konkurrence fra bassist Palle Hjorths western-stil.
Trommeslager Jens Eydes var mere simpel, men til gengæld kørte han hele vejen med bar kasse, og lædersnoren trækker naturligvis også op.
Hvis man vil se flere billeder fra koncerten af flotte skjorter, kan lokale Jørgen Kulmann selvfølgelig byde på flere glimrende af slagsen på FB:
På sætlisten var 13 sange, helt klassisk inkluderede den en coverversion af Røde Mors ’Lille Johnnys Mund’, men heldigvis også af Tommy Bas-sangen ’Nørrebro’.
Discover more from SnabRocks
Subscribe to get the latest posts sent to your email.