RF19-snabshots

Onsdag:

11.39, Snab: På vej i toget mod nummer (sølle) 25. Bliver et øjeblik forvirret, da jeg kigger i programmet. Glæder mig til at se de nye sceneplaceringer, tror jeg. Glæder mig i hvert fald til at gå rundt med en kold festivaløl i en armbåndshånd. Festivaløl og omklædningsrumsøl er jo verdens bedste øl. Sammen med nonsensøl.

12.51, Snab: På nærmest magisk vis dukker Niels op mellem hangarer, træer og ikke mindst parkeringspladser, da jeg krydser Musicon-området – som satme er blevet fedt efterhånden. Hvis jeg var halvt så gammel som nu, ville jeg melde mig til Roskilde Festival Højeskole. Nå, det er tid til at inspicere de nye sceneplaceringer, campingområdet og finde en Dixie Burger.

14.17, Snab: Spotter rutineret, at den kortere kø til Dixie Burger kun har ét kasseapparat åbent, mens den lange har to åbne kasser. Ha, det bliver en god festival! Niels siger et eller andet om bæredygtig mad, men jeg hører ikke rigtig efter. Hov! Dixie Burgeren er blevet mindre. Det er vel også en slags bæredygtighed. Snakker henført med Niels om Louisiana Burgeren, der jo var stor som et rumskib og smagte, som hvis Helena Christensen var mad.

15.03, Snab: Den højeste musik, jeg nogensinde har hørt fra Orange! Lydprøve med Robyns ’Dancing on My Own’, alt overstyrer, som om de har skruet alle knapper op på 11. Kan I ikke sætte noget Donald Fagen på, spørger Niels tørt.

17.31, Snab: Vi må ikke sige det, men det sker alligevel: Farveblind har eddermame hørt deres The Prodigy-numre.

18.03, Snab: Der er mange indtryk på en Roskilde Festival. Derfor skal man også have små øjeblikke, der skiller sig ud. Det gør gåsehuden, da Tears For Fears sætter i gang med ’Everybody Wants to Rule the World’.

19.15, Snab: Det er snyd. Tears For Fears spiller med grooves, kan stadig synge, kan spille og har arrangementer. Det er ambitiøs popmusik, man sjældent hører på en ungdomsfestival i dag. Javel, det går lidt op og ned og lyder unægtelig som 80’er-musik, men det er rart. Sjov cover-sektion med ’Creep’ og den der Gary Jules-sang … ’Shout’ giver igen gåsehud. Det er muligvis det omkvæd i verden, der er sværest ikke at synge med på. Men hvorfor også forsøge at lade være?

19.59, Snab: Hvis vi nu alle sammen skriver otte tweets om, hvor dårligt Jpegmafia er, kan det være, vi når rundt om det hele.

20.18, Snab: Rolling Blackouts står med fingrene i vejret. Klassisk ”mere mig”. Publikum reagerer ved også at stå med fingeren i vejret. De fem unge australiere på scenen smiler. Det smitter. Tre guitarer i front. Det her kan kun blive godt.

20.43, Snab: Efter fire Go-Betweens på speed-sange sætter Rolling Blackouts tempoet ned på den nye ’Read My Mind’, som gynger rart. På den anden nye single, ’In the Capital’, flyder guitarerne roligt ind og ud mellem hinanden. Det er svært for dem at spille en dårlig sang.

20.57, Snab: ’Talking Straight’ er eddermame en god rocksang! Publikum i Pavilion er med dem hele vejen. Synger, smiler, danser, gynger, hopper. Pavilion er et dejligt sted lige nu.

22.08, Snab: Man mærker det med det samme. Her er noget på spil. Fontaines D.C. fra Dublin åbner med poesi og en rastløst vandrende frontmand med en hånd i lommen og både skjorte og sweater proppet ned i bukserne. En smule vanvid har aldrig gjort noget skidt for rockmusik. ’Hurricane Laughter’ åbner.

22.37, Snab: Folk står virkelig tæt på Pavilion, og nu går det for alvor løs med moshpit til ’Boys in the Better Land’ efter ’Too Real’. Spotter endelig ’Alien og ko’. Fontaines D.C. slutter virkelig stærkt af.

23.24, Snab: Farvel, Cardi B. Det her er desværre virkelig uinteressant.

Torsdag:

08.23, Snab: For dumt. Forrykt. Narrefisse. Treo havde også en god førstedag.

11.10. Snab: Hæhæhæ. Pyha, jeg nåede det lige.
”Toget er cirka 20 minutter forsinket,” lyder det metallisk.
Jamen?? Jeg har jo en aftale med Stella Donnelly!?

13.15, Snab: Står sur i regnen uden for Stella Donnelly-fyldte Gloria og kan kun høre Barselona fra Avalon.

13.19, Snab: Sidder glad uden for Gloria i tørvejr med flæskestegssandwich fra den røde bus til morgenmad. Humøret svinger som vejret.

13.35, Snab: Folk er fornuftigt klædt og gør ikke det store postyr ud af lidt regn og blæst. Førstedagen er altid underlig. For kort, for hektisk. På andendagen falder tempoet, og folk finder ind i rytmen. Der er mere tid til bare at drysse rundt. Det er rart. Jeg har købt en bøllehat.

14.27, Snab: Nanook spiller højt. Det er fint. Flere grønlandske flag på Pavilion-scenen – scenen for subgenren rockmusik. Som der i gamle dage var Deeday-scenen til den elektroniske musik og Ballroom-scenen til world-musikken. Det er det bedste grønlandske rockband, jeg nogensinde har hørt.

14.28, Snab: Det kunne være sjovt, hvis der var forskellige scener for grønlandsk rock. Den groovy rock fra Discobugten, norsk electronica-inspireret rock fra Søndre Strømfjord, den virkelig brutale sælfangerrock, den listige trawlerrock, speedmetal fra Sukkertoppen. Roskilde Festival er virkelig stedet til de dybe tanker.

15.03, Snab: Aurora er egentlig ret alfesej, men hun gør sgu ikke rigtig noget ved mig, selvom hun er fra Bergen. Drøner videre til Sharon Van Etten i sorte læderbukser på Avalon lige i rette tid til ’Comeback Kid’.

15.35, Snab: Jeg sværger! Jeg så en ”Oxford Handball”-trøje, men puf, så var den væk, før jeg nåede at fotodokumentere. Det vil givetvis hjemsøge mig resten af festivalen.

15.42, Snab: ”I used to be free / I used to be seventeen”. ’Seventeen’ er virkelig en dejlig sang og let at føle på en festival. Sharon van Etten skriger igennem og er generelt pissesej – alligevel har jeg lidt svært ved at mærke musikken, der bliver lidt anonym, lidt uskarp, lidt uforløst. Gentager joken med at skulle skynde mig om og stå i kø til pitten til Jorge Ben.

15.49, Snab: Jeg kan godt lide den nye Avalon-plads. Men billedet af Master Fatman … It just freaks me out, man!

16.01, Snab: Står helt oppe foran, da fodboldelskeren Jorge Ben kommer på scenen med et Danmark-tørklæde om nakken. Prøver desperat at gennemskue, om det er en blå fodboldtrøje, han har indenunder. Men den er langt fra favoritklubben Flamengos AC Milan-farver.

16.38, Snab: Jorge Ben er en legende, det er musikhistorie – direkte fra kilden selv. Derfor skal han spille på en stor scene som Orange. Det er niveaumæssigt lidt op og ned, men et sublimt forspil fører over i ’Mais Que Nada’, og så forløser det hele sig. Tårer presser på, der er jubel, sang, dans hos de mange unge her oppe foran, så tæt på Orange Scene, som jeg ikke stået, siden anmeldere kunne stå i graven eller i siden af scenen. Det er disse øjeblikke af storhed, man skal huske til dødslejet.

17.18, Snab: Bevæger mig lidt rundt i regnen. Der er ikke mange på Orange-pladsen, men folk er glade og danser overalt. Synes, jeg lurer en fodboldreference hist og her hos Jorge Ben, der kører hits mod slutningen. Fællesdans i regnvejr – mere festivalagtigt bliver det vist ikke.

Fredag:

16.07, Snab: Kæmpe idiot kaster øl i hovedet på kvinde, der får nok af hans skubberi og skubber tilbage. Aggression til Jungle?? Det giver overhovedet ingen mening. Det er sol, dans og ’Heavy California’, dude.

16.17, Snab: Har sjældent hørt folk klappe så dårligt i takt. Og de får endda det hele foræret. Der er et beat og en mand på scenen, der viser, hvor der skal klappes. Måske er de forvirrede af groovet, solskinnet og de virkelig mange mennesker rundt om Grøn.

17.45, Snab: Spiritualized er rockmusik, der halvdelen af tiden også fungerer som comedown for ravere. I dag fungerer det ikke rigtig for mig. Bruger uforholdsmæssigt meget tid på at fundere over den åbne sceneopstilling. Intet midtpunkt, Jason Pierce sidder helt ude til højre i den spirituelle side. Måske bare, fordi han så bedre kan kontrollere hele holdet.

18.38, Snab: Pulled duck burger er gennemsnitligt fin, og vi har fundet nogle unge piger, der spiller det famøse Roskilde-kortspil. Det findes i virkeligheden.

19.48, Snab: Vampire Weekend er lidt som at se Monty Pythons Confuse a cat-sketch. De spiller alt fra Bach til New Wave of British Heavy Metal. De spiller ALLE sange i hele verden. Om lidt spiller de garanteret ’Danse i måneskin’.

20.15, Snab: Vi spiller Treo bingo. Får Vampire Weekend en ”Bizart!” eller måske en ”Absurd!”? Niels vinder med ”Chok: God koncert på Orange”. På andre festivaler ville der have stået 40 mennesker i et telt til en af årets sange, ’Harmony Hall’, på Orange er de mange mennesker åbne for alle de herligt finurlige og musiknørdede input, der kommer fra scenen.

21.06, Snab: Man ved, man er en hvid, midaldrende mand, når det er guitarlyden på ’Bigmouth Strikes Again’, man går helt i bro over.

22.04, Snab: Verdens bedste omkvæd. Nogensinde. ”And if a double decker bus crashes into us / To die by your side is such a heavenly way to die”. Johnny Marr spiller mange gode sange.

22.21, Snab: Wu-Tang indleder med at ødelægge ’Gravel Pit’. Ærgerligt.

23.17, Snab: Roskilde Festival fredag aften er en byfest. Kaos, druk, kys, larm, vandringer, nonsens, Det er bare at lade sig indfange af kakofonien.

00.01, Snab: Hvad Underworld bruger en halv time til at bygge op og rive ned, ville være overstået på 15 sekunder på MagicBox. De oser med andre ord af kvalitet.

00.20, Snab: ’Rez/Cowgirl’ er muligvis det bedste technonummer nogensinde. Og det er stadig eminent. Hvis man ikke kan plukke æbler til det nummer, må man have et slemt tilfælde af frugtallergi. Det er svært at blive andet end glad over de ældre ravere på scenen, og de lidt yngre, der har en fest i et efterhånden godt proppet Arena-telt. Shit, det er 25 år siden, de stod her med Björk.

00.46, Snab: “It’s been a long time since we danced together. Do you wanna dance with me?” spurgte Karl Hyde inden sangen. Hvorefter alle gik fuldstændig bonkers til ’Born Slippy’. Og nu får de en fortjent og enorm hyldest fra publikum. For en glimrende koncert – trods to tekniske fuckups – men også for lang og tro tjeneste, føles det. Et smukt og respektfuldt øjeblik. Roskilde-publikummet, altså …

01.48, Snab: “Because it’s in the music”, synger Robyn. Ja! Det er musik. Den musik, vi har/havde sammen. Og vi er også med til den kødelige, frigørende del på ’Love Is Free’ og de andre pumpende housenumre. Ser en masse smil og dans og kun enkelte stivnede ansigter omkring mig.

02.00, Snab: ’Dancing on My Own’, en lykkelig Robyn og et ekstatisk Roskilde-publikum. Tårer og gåsehud. Åh, den slags øjeblikke.

02.22, Snab: Hvor var det smukt at se så mange mennesker til popfest på Orange. Mange fik nok flere housebeats og nye sange, end de kunne ønske, og det var da heller ikke den samme magiske Robyn-oplevelse fra den første gang – men det var overbevisende. Og ganske enkelt bare godt.

Lørdag:

09.15, Snab: De fleste anmeldere er selvfølgelig glade for Robyn-koncerten. Undtagelsen er BT, der giver to stjerner. #modigt

10.34, Snab: Er modvilligt nødt til at blive hjemme fra sidstedagen. Tjekker dmi.dk og håber på konstant sileregn i Roskilde. #hæhæ

12.37, Snab: Mail fra Skanderborg Festival. ”I aften genopføres den allerførste Smukfest på Bøgescenen, skal du med?” Nej.

13.13, Snab: Frygter lidt for bloggens søndags-reportage. ALLE tager nemlig hjem fra Roskilde Festival, beretter Ekstra Bladet.

13.40, Snab: Kommer i tanke om, at jeg har glemt at være glad for, at der har været betydeligt færre campingstole på pladsen i år. TAK TAK TAK!!! The kids are alright! Doh! Jeg har også glemt at rose graffitivæggene og kunstområdet. Det er jo voldsomt fedt! Og lyden, for pokker. Generelt var lyden bare god. Og det er jo ikke en nem opgave at lave god lyd.

13.41, Snab: Til gengæld har køerne til øl og toiletter virket længere i år, og der har været færre pissoirer. Især til højre for Grøn er der en afsindig mangel på pissoirer.

14.46, Snab: Går på politiken.dk for at læse Roskilde-artikler. Jazzfestivalen er i gang, kan jeg se. Men læs lige Lea Wind-Friis’ reportager fra to Roskilde-lejre med piger og drenge. Det er fremragende. Velskrevet og rørende. At tage på festival er en dannelsesrejse. The Kids are alright.