10 af de bedste på Loppen

I går rundede Loppen 50 år. Det lille, lavloftede spillested på Christiania var ved at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder for et par år siden, men stedet er her heldigvis endnu. Og et kæmpestort tillykke med både det og 50 års-dagen.

Et fyldt Loppen er selvfølgelig kendetegnet ved at være ulideligt varmt på en sommerdag, være svært at bevæge sig rundt i uden at få klaustrofobi og have enormt dårligt udsyn til scenen, hvis man ikke står helt oppe foran. Alligevel er det et vidunderligt sted.

De ansatte og frivillige har som regel en dejlig no bullshit-attitude, publikum tilhører oftest den alternative side og er musikelskere mere end eventgængere, og så er det jo her, man jævnligt ser små navne, før de bliver de store navne. I hvert fald på rocksiden.

Og ja, jeg har misset både Blur, Beck, Smashing Pumpkins, Pavement, Hives, Sparklehorse, Fugees, Elastica, Queens of the Stone Age og The Libertines, men så har der været så mange andre musikere (der har talt begejstret om stedet, Christiania og de varer, man kan handle der).

Jeg køber stadig rutinemæssigt billet til en masse nye bands, der gæster Danmark og Loppen. At jeg så ikke altid kommer afsted – som til f.eks. Amyl and the Sniffers, Porridge Radio, Billy Nomates, Ghost Woman, Bambara, Lucy Dacus, King Gizzard, Sorry og Squid, selvom jeg havde billet – er en anden sag …

Og så er jeg i øvrigt stadig rasende over den aflyste Sons of Kemet-koncert!

10 af mine bedste minder fra Loppen er disse:

Kings Of Leon, 2003:

De fire Followhill-fyre er ikke så store, og det var ret svært at se dem på scenen. Men det var topfedt. Det var, dengang – efter den første plade – de stadig var gode og spændende. Og på det tidspunkt enormt hypede med massiv medieomtale i de britiske musikblade.

The National, 2013:

Det var så varmt den sommerdag i juni, at sveden løb ned ad én, hvis man var så flabet at trække vejret. Der var fuldstændig pakket, og The National var selvfølgelig alt for store til at spille Loppen på det tidspunkt. Men de har altid haft et særligt forhold til Danmark, og det var på Loppen, de spillede deres første danske koncert i 2005.

Eivør Palsdottir, 2005:

En solidt god koncert, men mindeværdig på grund af den betagende hovedperson selv. Hvordan færingen dukkede op fra baglokalet, uden publikum opdagede det, tog sin skindstøvler af og gik på scenen i bare tæer og i perioder tryllebandt publikum, alene med sin stemme og en håndtromme. Og i øvrigt sluttede af med en smuk version af ’Om lidt bli’r her stille’.

Kaiser Chiefs, 2005:

Det var Leeds-bandets første koncert i Danmark, debutalbummet var et par måneder gammelt, og hypen var stor. I hvert fald i England. Jeg husker ikke, om der var udsolgt på Loppen, men sveden drev ned ad alle. Det var en topenergisk optræden, hvor forsanger Ricky Wilson på et tidspunkt hang i loftsbjælkerne med hovedet nedad og sang ’Everyday I Love You Less and Less’ og ’I Predict a Riot’. Skøn koncert.

Franz Ferdinand, 2004:

Som for Kings Of Leon og Kaiser Chiefs var det skotternes første besøg i Danmark, debutpladen var netop ude, og hypen var stor. Og det var, dengang de var gode. ’Take Me Out’ var det store hit, og det var topsvedigt og energisk på et udsolgt Loppen. Og inden koncerten interviewede jeg frontmand Alex Kapranis om Morrissey. God fyr. Altså Alex.

Antony & the Johnsons, 2005:

Antony ved sit flygel på et pakket og meget varmt Loppen. En slags kammerpop. Bandet var der også, men jeg husker nærmest kun Antony, nu Anohni, og hans sarte, smukke stemme. Så fint, så intimt, så rørende. Et godt miks af egne sange og bl.a. Nina Simone og Leonard Cohen gjorde det til en uforglemmelig Loppen-aften.

Dry Cleaning, 2022:

En af de seneste i den lange række af nye udenlandske bands’ debutkoncert i Danmark. Og det her var alt, hvad man kunne håbe på fra de engelske postpunkere. Det kan man læse mere om her:

Post punken taler og har det virkelig godt

Cansei de ser Sexy (CSS), 2006:

Det var forhøjeligt at høre et af de mange bands, der i midten af 00’erne legede med formerne og blandede alle mulige inspirationskilder ind i deres dansable mix. CSS gjorde det samme denne aften med numre som ’Let’s Make Love and Listen to Death From Above’ og ’Alala’. Og så købte jeg det her signerede m.m. album efter koncerten – for det er jo en anden vigtig detalæje ved Loppen. Der er ofte mulighed for et køb i merchboden eller en snak med musikerne bagefter:

Åh, de autografer …

The Horrors, 2007:

Det er faktisk ikke den bedste koncert, jeg har oplevet med Horrors på Loppen. Men det var den første, og deres gothlook var stærkt på det tidspunkt. Og jeg tog et billede af min kammerat Mikkel med et af medlemmerne af bandet bagefter, da de kom ud for at hænge.

Jet, 2004:

Selvfølgelig havde de nogle stærke sange som ’Rollover DJ’ og ’Are You Gonna Be My Girl’, men jeg husker nu mere Jets besøg på Loppen, fordi det var første gang, jeg besøgte det lille bandrum nedenunder, hvor jeg lavede interview med dem. Og det er et af de mindste, varmeste og mest indelukkede bandrum, jeg nogensinde har besøgt!

Og så er der jo alle de andre, som jeg kommer i tanker om, når jeg har trykket ”publicer”. Ja, jeg husker ikke engang, hvornår i 90’erne og til hvad, jeg besøgte stedet første gang. Og jeg har desværre ikke gemt alle billetter til at minde mig om det … Ikke at det nødvendigvis er en garanti for at kunne erindre en koncert, suk!

Tak for de første 50 år, Loppen.