Der er utallige eksempler på, at ABBA-sange bliver misforstået og brugt i forkerte sammenhænge, fordi det umiddelbart opløftende har en masse deprimerende lag nedenunder. Bare tænk ’The Winner Takes It All’ brugt som en jubelsang til sport.
Læs gerne blogbroder Smølles fortrinlige rant her om netop den sang og tjek hans playliste for flere deprimerende ABBA-sange:
Hvis man gerne vil have pointerne penslet ud, kan man blot høre Portisheads stærke version af ’SOS’ fra 2015 til den dystopiske film ’High-Life’, og som for ret præcist 10 år siden fik denne musikvideo med:
Men hvis man stadig gerne vil undgå at tænke for meget over budskabet, når man skråler med på de velturnerede ord, hvilket er helt ok, skal man nok ikke se denne musikvideo fra en YouTube-bruger, hvor der bl.a. bruges billeder fra ’High-Life’:
SOS er et hjerteskærende nødråb, både med ABBA og med Portished. Da Portishead udsendte deres musikvideo i 2016, skete det få dage efter mordet på det britiske parlamentsmedlem Jo Cox og dagen før afstemningen om Brexit. Desværre hjalp nødråbet ikke på Brexit-afstemningen.
Portishead-versionen blev første gang udgivet fysisk på en velgørenheds-single for War Child i 2024, men trykt i alt for lille oplag, blot 1100 eksemplarer, så den nu ofte handles til over 1000 kr. på Discogs.

For et par måneder siden er den så heldigvis også blevet udgivet på en opsamlingsplade fra War Child med lignende singler, som stadig er til at betale sig fra.

Discover more from SnabRocks
Subscribe to get the latest posts sent to your email.