Ny single fra Damon Albarns bedste Roskilde-venner i Uncle Acid and the Deadbeats ude i dag.

’Shapes of Midnight’ er anden single og titelsangen fra albummet, der har fået udgivelsesdato 18. september. Og det er tungt, godt og lovende for det kommende album.

Man kan spore en masse variationer over doom, psych og space rock i deres opdaterede uptempo okkulte Black Sabbath-rock på ’Shapes of Midnight’ – og det er vel egentlig bare, hvad vi gerne vil have fra englænderne. Endelig, kan man også sige.

For der er efterhånden gået otte år, siden de rockede på denne måde.

Frygten og hvad der sker i hovedet i den mørke midnatstim er et tema i sangen, og det er igen, hvad vi forventer fra dem, så ingen beklagelser herfra med hverken første- eller anden single.


Discover more from SnabRocks

Subscribe to get the latest posts sent to your email.