Der er live”album” ude med Joy Division i dag – det vil sige en opsamling af alle mulige koncerter, og i alt dækker ’Eternal (Live)’ over 192 sange. Det aner jeg simpelthen ikke, hvordan jeg skal gå i krig med.
Så er det lidt lettere at gå til det livealbum med Orbital, der også er udkommet i dag, ’Glastonbury 1994’.
Tre sange fra den koncert har tidligere været officielt ude, men nu får man hele koncerten, der dækker numre fra de to første albums, det grønne og det brune. Men vildt nok, at hverken ’Belfast’ eller den her åbenbart var på sætlisten:
Jeg har set klip på YouTube fra Glastonbury-koncerten, og jeg glæder mig til at lytte koncerten i sin helhed. Og forventningen bliver naturligvis ikke mindre, når man læser stickeren på det fysiske album.
For her betegnes det som ”The full iconic 1994 festival set restored and remastered + liner notes featuring Orbital in conversation about the historic night”. Festival-chefen Emily Eavis citeres endvidere for ”The night everything changed”. Min nysgerrighed er vækket!

Koncerten blev sendt på Channel 4 i Storbritannien og må have været som at se ind i fremtiden – musikken i sig selv, lyset og så de to englændere bag pulten med deres specielle lysbriller.
Det ikke bare skød Orbitals popularitet i vejret, det har nok også betydet en del for udbredelsen af techno, rave og elektronisk musik til større og flere scener, musikken spillet i flere radioprogrammer og generelt flere lyttere, læsere og seere i mainstream-medier. Her er det ’Chime’:
De spillede også Roskilde Festival med et tilsvarende sæt en uge senere, men herhjemme taler vi mere om den betydning, Underworld og Björk havde det år.
Discover more from SnabRocks
Subscribe to get the latest posts sent to your email.