1. september er det 25 år siden, R.E.M. udgav deres femte album, ‘Document’.

I min bog et af deres stærkeste albums, der indeholder numre som ‘The One I Love’, ‘Finest Worksong’ og ‘It’s the End of the World As We Know it’.

DocumentSenere på måneden udsender R.E.M. albummet i en jubilæumsudgave, der indeholder en hidtil ikke-udsendt koncert, optaget i 1987.

Samtidig med nyheden om denne nye udgave af albummet har R.E.M. lagt en stribe optagelser af numre fra pladen op på bandets YouTube-profil, hvor man bl.a. kan se en glimrende version af ‘The One I Love’ fra ‘Perfect Square’-dvd’en.

Den er optaget i tyske Wiesbaden nogle uger efter den helt fantastiske regnvejrskoncert på Midtfyns Festival, og det er således et band i topform, man kan se i den fremragende video.

De seneste videoer fra R.E.M.’s YouTube-profil kan samlet ses her.

Læs også dette fremragende interview fra 1987 i Rolling Stone.

Reklamer