Smid et kludetæppe over nakken og bær det med selvsikkerhed, uanset hvad moden dikterer. Tag samtidig dit gode humør på og smut så til fest med disse debuterende australiere fra fest- og musikbyen Melbourne. Så skal det nok blive muntert.

Confidence Man har begået et festligt partyalbum, hvor de tyvstjæler fra de seneste 30 års dancemusik. Og de gør det med stil.

Referencerne er nærmest uendelige til alt fra Madchester (’Out the window’) til funk, eurodance, disco, house og electroclash.

Ja, smid bare bigbeat, punkfunk og et hav af andre genrer ind i mixet, men kvartetten har alligevel fået sat et sammenhængende patchwork-tæppe sammen med flere højdepunkter – og lyder aldrig for alvor gammeldags. Bare ligeglade.

Især ’Boyfriend’, ’Catch My Breath’ og ’C.O.O.L Party’ med ’Groove Is in the Heart’-bas er vellykkede.

Det er funky, uptempo – catchy og gode vibes. Vokaler, der spiller op til hinanden, og sjove, bitchy, temmelig nonsensagtige tekster med et hedonistisk præg. Jeg forestiller mig nemt festival-sol og en sen eftermiddag-dans, der ender i en morgenfest. Og jeg har svært ved at se det gå galt.

En af yndlingsreferencerne finder jeg naturligvis på ’Don’t You Know I’m in a Band’, hvor man kan fornemme ekkoet fra LCD Soundsystem og James Murphys ”I Was There”-sætning fra ’Losing My Edge’. Eller Scissor Sisters. Eller måske især Right Said Fred …

Whatever. Lige nu er det her ganske enkelt skidesjov musik. Og musik må som bekendt gerne være sjov. Og det er også tilladt at feste, selvom verden er sindssyg.

 

Reklamer