Det var en af mine danske yndlingsplader i slutningen af 90’erne, og det var ikke mest på grund af Solveig Sandnes’ fine lyse, luftige vokal og en stribe flotte indiepopsange. Pladen er naturligvis Lovebites’ ’Nothing But Joy’ (1997).

Solveig Sandnes 2

Solveig Sandnes døde i dag efter lang tids kræftsygdom. Hvil i fred, Solveig. I mine ører en af de smukkeste stemmer, vi har haft herhjemme, og jeg nåede heldigvis at stå henført foran scenen og høre den et par gange.

Naturligvis sammen med de andre vokalister i bandet, for variationen i vokalerne og vokalharmonierne var nogle af de store kvaliteter i bandet, der også talte Henrik Olesen fra Greene (det kan høres) og Niclas Tange (The Poets), ægteparret FossFenn og sangerinden Sigrun Gudbradsdottir.

Jeg har mange gange bandet over, at Sandnes forlod bandet efter blot det ene studioalbum – og over, at albummet ikke er udgivet på vinyl. For Lovebites var ikke det samme efter hende. Og hun var ikke den samme efter Lovebites. Men hun nåede trods alt efterfølgende at udgive en del god musik – både solo, i Er De Sjældne og som gæstevokalist – der også i dag er værd at høre. Især netop i dag.

Vennen Henrik Olesen har skrevet disse mindeord på Facebook:

Her er nogle af de bedste sange fra Solveig Sandnes’ karriere:

Lovebites ’Travelling’, ’Love Swims By’,’Wedding Dress’ og ’Hey. Look Around’

Solveig Sandnes ‘Marie’

Mikael Simpson ‘Hold om mig’

Trentemøller ‘Tide’

Rosa Lux ’Lose You’

Laid Back ‘Do-Di-Di’

Solveig Sandnes & John Guldborg ‘Lykken’

Benal & Er De Sjældne ‘Din Duft’

Er De sjældne ’Rapunsel & Prinsen’

Solveig Sandnes ’Suddenly’

Er De Sjældne ‘Spurvehøg’

Ukendt Under Andet Navn ’Drømmen om et liv’

Og denne Kraftwerk-cover sammen med Ukendt Under Andet Navn for blot fem måneder siden i Beat:

Reklamer