Et lille slacker-hit runder 30

Det er stadig en sjov sang, og ‘Super Bon Bon’ lyder stadig ikke helt som noget andet – men er alligevel et godt billede på den alternative musik, jeg og mange andre dyrkede i 90’erne.

Det var en periode, hvor genrer og stilretninger blev grundigt blandet sammen, og det faldt newyorkerbandet Soul Coughing godt ind i med det, der blev bandets største (lille) hit, udgivet i dag for 30 år siden på albummet ‘Irresistible Bliss’.

Kigger man på streamingtallene i dag, er de ikke voldsomme, men i slutningen af 90’erne var det en sang, man jævnligt så på MTV – og måske især på M2/MTV2, der blev lanceret i august 1996.

Vi er vel i afdelingen for alternativ rock, som der var så meget af i 90’erne, men ’Super Bon Bon’ er en spøjs, stenet slacker-sang med elementer af både rock, hiphop, breakbeats og rare grooves.

Den har hooks, man har svært ved at glemme, og den var let at bede om hos dj’en – “spiller du ikke den der super-bon-bon?” Eller måske den forkerte med “let the mango through,” som de jo ikke synger, selvom det lyder sådan …

Det var en skøn sang at spille på Boogies tidligt på natten i slut-90’erne, fordi den kunne mikses med mange forskellige genrer, måske især noget Beck og Beastie Boys, men også bare generelt rock, leftfield elektronisk, triphop, rare grooves og big beat – alt sammen noget, vi spillede en del af dengang.

Og det gav mening, at Propellerheads i ’97 lavede et remix, som vi ligeledes kunne spille: