Stjælevisen

Man skal ikke zappe ret meget gennem dagens uendeligt mange nye sange på Spotify, før de første tyverier og manglende copyright til de originale sangskrivere m.m. dukker op på New Music Friday-lister m.m..

Tag nu bare den her, ’Os to’ med bare Benja:

Det er jo et klokkeklart tyveri af ’Dansevise’ med Grethe & Jørgen Ingmann. Ingen kreditering overhovedet.

Sangen er ret godt lavet, godt flow, god brug af sampling, men det er også helt vildt, at man bare går ind og dypper fingrene i kagedåsen med de mest klassiske sange i dansk musikhistorie.

Men ”Stjælevisen” er ikke det eneste eksempel i dag. Nadia Rose har udgivet en sang med titlen ’Milkshake’, og det i sig selv var så usædvanlig en titel, at jeg med det samme tjekkede, om Kelis var krediteret. Det var hun ikke.

Men det burde hun naturligvis have været, for det her er ikke kun sampling, det er en direkte fortolkning.

Det kan godt være en teknisk eller menneskelig fejl, at kreditering ikke er blevet oprettet korrekt i Spotifys systemer. Den slags ved jeg ikke ret meget om, men der er jo nogen, der helt konkret har tastet Nadia Rose ind som sangskriver. Og på YouTube er det samme problem.

Da jeg gik ud fra Journalisthøjskolen på et eller andet tidspunkt, havde vi i en periode en gruppe med navnet ”Flere og Flere”. Hvilket var sådan en underfundig henvisning til den sløje, ukonkrete formulering af et problem, som man kan se i journalistik, når der ikke er konkrete tal og undersøgelser, man kan henvise til.

Her trækker jeg ”Flere og Flere”-kortet, for jeg har ingen undersøgelser at henvise til, men det er min opfattelse, at det her sker ”Oftere og Oftere”.

Man kan synge den samme vise “Igen og Igen”. Tag bare enormt populære Phlake, der vist aldrig har hørt for deres tyveri af Lonnie Liston Smiths ‘Bridge through Time’. Hør den her …:

… og hør så Phlakes ‘Pregnant’ fra 2016 her:

Og tjek så krediteringen på Spotify:

På den fysiske Sony-udgivelse (!) er der heller ingen kreditering af Lonnie Liston Smith:

Og vi taler om en sang med mere end 40 mio. afspilninger på Spotify.

Der stjæles med arme og ben, med fingre, samplere og taster. Og jeg tænker, at det bunder i den online-kultur, hvor man – til privat brug – bare bruger musik, billeder, artikler, film, lydklip, grafik osv., som man lyster. Det hele ligger jo derude i den uendelige intethed, og alt er gratis.

Lige indtil man bliver fanget af en AI-robot, et mere eller mindre lusket copyright-selskab eller en helt reel rettighedshaver, der føler sig krænket. Og det sidste sker, når det stjålne ikke længere kun er til privat brug. Men tænk lige, hvad der sker, når de pludselig begynder at kræve ind for privat brug også, fordi AI gør det meget lettere, og fordi … flere penge.

’Dansevise’ er ikke stjålet til privat brug, når det ikke længere kun er til blære-klip på Tiktok. Men mange unge/yngre har ingen forståelse af, hvordan Systemet fungerer.

De er vokset op i en gør-det-selv-onlinekultur, og de har ikke et stort pladeselskab i ryggen, der kan fortælle dem om rigtigt og forkert. Og “Mere og Mere” musik bliver udgivet uden for rammerne af et stort pladeselskab.

Bare Benja ved muligvis ikke, at han har gjort noget ulovligt, men lige så snart rettighedshaverne til ’Dansevise’ opdager, at han nu forsøger at tjene penge på sin sampling, skal de nok komme efter ham. Og så finder han ud af det.

En anden sang, jeg studsede over i dag, var den her:

Det er en fin ny sang til dansegulvet, men ALT i den sang lyder også bekendt. Jeg kan bare ikke pege på noget konkret, for den er næppe tæt nok på hverken ’Ultra Flava’ eller ’Show Me Love’ f.eks. til at overtræde nogen regler.

Men det er jo meget af dansemusikkens problem i dag. Alt er allerede lavet, så hvad skal man efterhånden finde på? Der kan snart ikke være flere 80’er-hits, man kan sample, med eller uden godkendelse … 

Producer-fabrikkerne spytter i forvejen den ene skabelonssang ud efter den anden, men nu er AI kommet oveni, så selv havet bliver oversvømmet, og det gør det jo bare endnu sværere at blive overrasket over noget nyt og spændende.

Så selvom der i dag faktisk er udkommet en håndbold gode elektroniske sange (blandt dem, jeg har fundet) fra forskellige scener, så er heller ikke de synderligt originale, selvom veteraner som Swedish House Mafia, Skream, Hot Since 82 og Four Tet står bag. Men de er fine – og de har fundet vej til min playliste med gode/interessante nye sange:

Således opmuntret – god weekend!

Og tak til den glimrende musikskribent Esben Suurballe for shout out i sit nyhedsbrev, som jeg kun kan anbefale at følge.