Vi ser frem – 10 album i august 2026

Sommeren er forbi, udgivelseshøjsæsonen venter, og efter fredagens lidt skuffende albumudgivelser, hvor hverken Family Stereo, Opus Kink eller Durutti Colomn kunne leve helt op til forhåbningerne, må der kigges frem!

Måske er der noget godt i vente i dette efterår. Det meste bliver sikkert fint og solidt, som det plejer, men vi er jo nogle lyttere, der tørster efter mere, efter noget nyt og spændende.

Der er retrosoul, en meget sad banger, svensk geografi, skarp post punk, franske ord, canadisk stener, Interpol-comeback og “braitainicana” med en vigtig fodboldvideo.

Her er de 10 plader, jeg ser mest frem til i august:

7/8 Overmono ’Pure Devotion’

Så er de elektroniske brødre Tom og Ed på spil igen. Ikke Chemical Brothers, men brødrene Russell fra Overmono, der netop har spillet på O Days.

Andet album tegner lovende bedømt på de tre singler, hvor især den seneste, ’Knight in Shining Prada’, har ramt plet hos mig med den britiske poet John Joseph Holts meget personlige tale-ord om tabet af sin bror til selvmord henover.

Hvor de to første singler er meget mere direkte til dansegulvet, går ’Knight in Shining Prada’ dybt og må siges at være en meget sad banger. Luk det ikke inde, tal med nogen.

14/8 Sweeping Promises ’You Say I Romanticize’

Sweeping Promises har mange af de ting, jeg elsker ved post punk. Fremdriften og groovet fra bassen, de skarpe guitarfigurer og en vokal helt ude på kanten.

Oveni er Boston-duoens lyd vidunderligt rå, så man føler næsten, sanger Lira Mondal står foran højttalerne og kigger én lige i øjnene, mens hun råber ord, hun virkelig mener.

Debutalbummet ’Hunger for a Way Out’ var en af de bedste plader i pandemiåret 2020, og indtil videre lyder alle tre singler fra tredje album lige så vigtige. Der er noget på spil her, ord betyder noget, udtryk betyder noget.

14/8 The Womack Sisters ’The Womack Sisters’

Der er to vigtige ingredienser i The Womack Sisters. Der er royalt soul-blod i årerne på de tre søstre – børnebørn af Sam Cooke, niecer til Bobby Womack og døtre af Cecil og Linda Womack. Og så udkommer de på Daptone Records.

Det er retrosoul, og New York-pladeselskabet har en god evne til at løfte den slags fra godt til rigtig godt, tænk bare Jalen Ngonda, Sharon Jones og via husorkestret The Dap-Kings også Amy Winehouse.

Womack Sisters har en EP fra 2022 og et par tidligere singler på cv’et, men nu virker det hele mere helstøbt på de fem hidtil udgivne sange fra debutalbummet. Det her er åbenbart den mindste populære af dem fem …:

21/8 Brennan Wedl ’Brennan Wedl’

Hun har været derude i mange år efterhånden, men jeg opdagede først Brennan Wedl via samarbejdet med Waxahatchee på Kathleen Edwards-sangen ’Six O’Clock News’ tidligere på året.

Den er desværre ikke med på det kommende album, men Waxahatchee aka Katie Crutchfield medvirker og er co-producer sammen med Brad Cook og Wedl selv.

Brennan Wedl er baseret i Nashville, men hun er langt fra den strømlinede del af musikfabrikken. Der er noget 90’er-Sheryl Crow at spore, det er rootsy rockmusik for outsidere, og der er helt sikkert noget på spil her; religiøs opvækst i Midtvesten, riot grrrl, alkoholmisbrug, queer-seksualitet, spiritualitet.

Om det holder hele vejen, er jeg i tvivl om, men jeg glæder mig til testen. Og nu jeg skriver det, tænker jeg, at jeg måske burde have skrevet om f.eks. Julia Holter, Jungle eller Afghan Whigs i stedet, men hos dem er jeg ret sikker på, hvad jeg får …

21/8 Westside Cowboy ’It Goes On’

De lyder amerikanske, men er indierockere fra Manchester, så i Storbritannien har de fundet på et ord for den slags, ”Britainicana”. Det er sikkert fint.

Jeg kan godt lide deres vokalharmonier, der ikke er langt fra det, man kan høre hos f.eks. Bar Italia. De to første singler er fine, de har varmet op for Geese, og så kommer de til Vega i november. Det bliver sikkert også fint.

Hvad der er mere end fint ved Westside Cowboy, er denne video, hvor man kan se hyldesten til FC United of Manchester, fodboldklubben der blev grundlagt i protest mod salget af Manchester United til amerikanske ejere og kommercialiseringen af fodbold. 

28/8 Jonathan Personne ’Répertoire’

For mig er der noget enormt dragende over Jonathan Personnes små melodier. Melankoli, små gentagede figurer på guitar, bas eller elektronik og de smukke franske ord. Og de pludselige små eksplosioner.

Personne er frontmand i det canadiske band Corridor, der især med Sub Pop-albummet ’Junior’ ramte noget virkelig god, hurtig jangle pop i 2019.

Der er samme lethed over Personne solo, men også nogle sjove grooves i en slags dream pop-stemning, og på højdepunktet ’Terre des hommes’ fra 2020 vil man også kunne spore en vis Blue Öyster Cult-sang i vokalen.

Begge aktuelle singler er gode!

28/8 Elephant Stone ’ASHA’

Også fra Montreal, men i den tungere afdeling for fuzzy stoner og indisk inspireret psychedelisk rock finder vi Elephant Stone, der er på vej med deres syvende album.

At de tidligere har samarbejdet med f.eks. Anton Newcombe og Black Angels fortæller en del om, hvor vi stilmæssigt befinder os. Og en titel som ’Fascists Killed Yer Rock’n’Roll’ er deres svar på Black Rebel Motorcycle Clubs ’Whatever Happened to My Rock’n’Roll.

Jeg føler den!

28/8 Bergslagsdiagonalen ’Lundby Lady’

Riksväg 50 er en 466 km lang hovedvej i Midtsverige, der løber mellem Jönköping og Söderhamn og igennem 15 kommuner. Den kaldes Bergslagsdiagonalen, og når et band tager et navn, der giver tanker om svensk geografi, eller synger om svenske byer, spidser jeg altid ører.

Som når Veronika Maggio synger om Sergels Torv i Stockholm, Thåström synger om barndomshjemmet på Skebokvarnsvägen i en forstad i Stockholm, Håkan Hellström synger ’Känn ingen sorg för mig, Göteborg’, Råå laver sange om Skånes jernbaner, Broder Daniel synger om at stå på ’Shoreline’ i Göteborg, eller Joachim Berg beretter om alle mulige steder i Kent-sange, f.eks. en illegal natklub i Eskildstuna på ’Max 500’.

Bergslagsdiagonalen er egentlig ret elementær rock med country-undertoner, men den slags er svenskerne også gode til. De er også ret sjove, og på ’Göteborgs Long Island’ synger de bl.a. om at flytte til Hisingen, og det er rigeligt til at få tankerne på køretur op gennem Sverige.

28/8 Interpol ’This Mirror Weighs a Ton’

Det er mange år og plader siden, jeg sidst så frem til et Interpol-album, men efter tre ganske glimrende singler er de dage faktisk tilbage.

Deres strålende og stolte begyndelse er det svært at hamle op med, og alene albumtitlen fortæller vel også Interpols side af den historie. Men noget nyt har åbnet sig, og de nye sange vinder, jo mere jeg lytter. 

’See Out Loud’ kunne godt have siddet på et af de første albums, men især titelsangen og ’Iron City’, der ikke nødvendigvis handler om New York, er skøn musik at lytte til, fokuseret, tungt reflekterende, med en masse lag. Jeg er positivt overrasket. Og ser frem.

? King Gizzard & the Lizard Wizard ’Alien Metal’

Der er ikke sat præcis dato på ’Alien Metal’, men august er blevet meldt ud. Så det rammer nok bare gaden pludseligt uden større forvarsel.

Og albummet kommer til at ramme lige i fjæset med en hård omgang synthesizer-båret rave-musik, skabt på deres eget besynderlige rack, som de har demonstreret på seneste turneer.

Som altid er det bare at gemme alle håb og ønsker til et King Gizz-album væk og bare lade sig rive med af deres kreativitet og undersøgelser af alle tænkelige udtryk og genrer i et deres eget univers.

Phoebe Bridgers (14/8) har jeg mistet interessen for, og den posthume Prince-udgivelse (28/8) tegner heller ikke specielt godt denne gang. Men det gode er jo, at der altid ligger en positiv overraskelse og venter et eller andet sted, hvor man ikke nødvendigvis forventer det. 

Flere interessante album på vej:

7/8 Kokoroko (EP)
7/8 The Anchoress
7/8 Slow Fiction
7/8 Mountain Goats

14/8 Jungle
14/8 Jah Wobble
14/8 Kiwi Jr.
14/8 Laura Veirs

21/8 Julia Holter
21/8 Afghan Whigs
21/8 Squirrel Flower
21/8 Tremolo Beer Gut
21/8 Wild Pink
21/8 Lambchop
21/8 Antony Szmierek

28/8 Jayhawks
28/8 Mastodon
28/8 Mike D
28/8 Dinosaur Jr
28/8 Ty Segall
28/8 Alabama Shakes
28/8 Sera Cahoone
28/8 Saul Williams