Vega 30 år – det smukkeste spillested

I dag er det præcis 30 år siden, Vega åbnede dørene til de første koncerter efter omdannelsen af Folkets Hus til spillested på Enghavevej 40 på Vesterbro i København.

Jeg tror, jeg har været til flere hundrede koncerter i Vega, ikke mindst, fordi jeg i ni år boede 200 meter fra stedet, og det var nemt at smutte derhen og møde andre nysgerrige musikmennesker i baren til venstre i Store Vega eller bagerst i Lille Vega. Men når jeg tænker på stedet, er det især én ting, jeg tænker:

Det er det smukkeste spillested, jeg har været i noget sted i verden.

Jeg har besøgt mange forskellige spillesteder, og mange af dem har den helt rigtige følelse af at være et lokalt spillested med god stemning og en vigtig historie. Men ingen af dem har haft de samme flotte linjer og jordnære elegance som Vega. En minikoncertsal for folket.

Det er sådan et sted, hvor hele det indre system falder til ro, fordi der bare er rart at være. Træværket, lysekronerne, akustikken, lyset, luften, det knirkende gulv, trapperne, fliserne. Lyden har også altid været god. Det hele fungerer.

Det har musikerne også ofte bemærket, både i interviews og på scenen.

Klart, jeg tænker selvfølgelig også på de høje priser i baren og de lange køer i garderoben efter koncerterne og inden turen hjem til McKluud eller Snork …

Men jeg tænker også på de gode, rare, kompetente dørmænd (Thorsen, Leon m.fl.), de iderige ansatte, jeg har kendt gennem tiderne, og de mange forskellige typer arrangementer, de har igangsat. Klub Revolver dukker pludselig op i hukommelsen!

Interviews backstage, branchekoncerter med tilhørende flæskestegssandwich (tak Konrad, Kath og Heidi!) eller den gode Oskar, der hev os gennem labyrinterne fra det ene rum til det andet på aftener med flere vigtige koncerter, hvor vi ikke kunne nå ud og ind igen i tide.

A:larm Music og Gaffa, der har holdt til i bygningerne. Og alle de plader, plakater og t-shirts, jeg har købt af musikerne selv i stueetagen efter koncerterne.

F.eks. den cd-single, jeg købte af St. Vincent, da hun varmede op for Sufjan Stevens på sit første besøg i Danmark som helt ukendt artist for 20 år siden.

Men vigtigst af alt er selvfølgelig koncerterne. Senest f.eks. virkelig gode, vigtige koncerter med Dry Cleaning og Iceage i foråret, mens Yard Act og Valter Nilsson venter i efteråret.

Sjovt nok dukker Sufjan Stevens altid op, når jeg tænker på de bedste koncerter, jeg har set i Vega, for den skæve amerikaner leverede en overvældende, gennemmusikalsk og livsbekræftende koncert. Jeg sværger – de farverige udklædninger, englevingerne, ballondyrene og salen fyldt med kulørte balloner gav fuldstændig mening den aften!

Jeg var der ikke den allerførste aften for 30 år siden, men det var bl.a. et ungt dansk rap-ensemble ved navn Malk De Koijn, der endnu ikke havde udgivet noget selvstændigt og kun kunne findes på opsamlingspladerne ’De Grimme Ællinger’ og ’Rap-O-Mania’.

Mike Flowers Pops var der også. Easy listening havde en lettere ironisk revival i de år, så det gav mening, at man kunne høre englænderens version lounge-version af bl.a. ’Wonderwall’ med f.eks. Master Fatman blandt det inviterede publikum på åbningsaftenen.

Dagen efter, 14. september 1996, afholdtes den første rigtige koncert. Det var med Lars Hug, der havde brugt sit treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond til at udkomme med albummet ’Kiss & Hug from a Happy Boy’. Det var også præget af easy listening-stilen – og det fik han også en del kritik for.

Jeg spiller gerne ’Backwards’, duetten med Lisa Ekdahl, og spoler tiden 30 år tilbage i dagens anledning.

Tillykke til Vega, vi ses snart igen!

En anden begivenhed for ca. 30 år siden:

Bowie, internettet, løgne og sandhed

Og så har jeg skrevet om de musikalsk begivenheder rundt om terrorangrebene på New York og Washington for 25 år siden:

Flyene ramte også musikken

Jeg har også bladret det seneste nummer af Gaffa igennem og konstateret, at de på 52 sider har snakket med sølle tre personer i alt. I et helt musikmagasin. Læs mere her:

De snakker næsten ikke med nogen